af Poul Erik Panduro

Normalt er det inderligt mod min overbevisning at skifte instrumenter, hver gang der kommer en ny model. Normalt er det for dyrt, og man får for lidt for sine nøjsomt sammensparede kunstnerhonorarer…

Tidligere har jeg spillet med Ketron X1 og var meget tilfreds med den; men med den nye SD1’er er der sket så mange forbedringer, at det var umuligt at modstå fristelsen, og efter at have haft den med på arbejde en halv snes gange, er indtrykket af et virkelig godt instrument blevet yderligere styrket.

Jeg føler, at jeg er kommet endnu et stykke hen mod følelsen af ”keyboardspiller-med-orkester”.

– Det er en god fornemmelse!

Først SD1’s ulemper

SD1’eren er godt gennemtænkt, men har også nogle ulemper, som jeg håber, vil blive afhjulpet i de kommende opdateringer. Erfaringerne fra X1 er, at problemerne stort set bliver løst ved opdateringer, men på den anden side kommer instrumentet fra Italien….

De fremragende, italienske Alfa Romeo’er kører guddommeligt, hvilket dog ikke forhindrer dem i at have små skønhedsfejl….

Jeg bruger software-version 1.0a, så den må siges at være tidlig, men skønt det er en af de første software-aftapninger, er der ved normalt brug absolut ingen problemer. Min SD1 har ikke været gået ned en eneste gang, og det er faktisk flot, sammenlignet med de historier, man hører om andre fabrikaters særheder! Men alligevel:

F. eks. når man har indstillet alt, hvad man kan finde på at ændre i SD1, kan man gemme disse valg i et ”Power on-setup”, så de er der næste gang, man tænder instrumentet.

Trods det, skal jeg hver gang ind og genvælge hvilke lydudgange, jeg vil anvende, og hvilke samplinger, jeg ønsker indlæst. Den kan heller ikke huske alle de effekter, man har valgt.

Endvidere har man mulighed for at lægge sine 10 favoritinstrumenter på de 10 knapper rundt om displayet, men man skal vælge denne ”one-touch” -indstilling igen, hver gang man skifter style. På X1 havde man konstant 24 instrumenter fremme på én gang i Onetouch, og var faktisk bedre. SD1 har dog heldigvis 8 banker med hver 10 one-touch-instrumenter, så man kan lave en med klassiske instrumenter, en til rock osv.

– Og, ja, det er bare småting, men de kunne lige så godt have været i orden.

Til gengæld: Opbygning

SD1 har 76 tangenter og ingen højttalere, så den svarer lidt til MS 100 i opbygning.

Designet er også som MS 100, dog et kabinettet sølvgråt, og dermed ikke så sart, som de matsorte forgængere, hvor støv uundgåeligt kunne ses. Det store display er dejlig let at aflæse og mixeren er i venstre side, hvor sådan en naturligt hører hjemme.

Der er mulighed for udgang til monitorer af forskellig art, bl. a. PC-skærm, og da SD1’eren har mulighed for at vise tekst i både display og på monitoren, er det en fremragende facilitet.

Der er 4 lydudgange som man frit kan disponere, så man f. eks. kan sende bas og trommer ud separat. Bruger man alle 4, koster det lidt på effektsiden - på samme måde som på X1.

Pedaler fra de tidligere modeller kan bruges på SD1, og det er en smart ting.

Så kan jeg fortsætte med at bruge det betjeningspanel, jeg har siddende langs kanten af tangenterne. Derfra styrer jeg start og stop, variationsskift osv.

Apparatet har indbygget harddisk, og der er, som noget nyt, lavet en knap, der hedder ”Masterfolder”. Når den er aktiveret, bliver dét, man gemmer, automatisk puttet det rigtige sted hen – og det er virkelig hensigtsmæssigt.

Der er stadig ”Block-registrations” som på X1’eren, og det er en komplet indstilling af hele keyboardet. Dem kan der være 198 af, i HVER fil, og man kan have utallige sådanne block-registration-filer!!!

Men desuden er der kommet en ny funktion til, der hedder ”Single-registrations”, som er lagret på harddisken og altså ikke ligger i RAM som block-registreringerne. Indlæsningstiden er uhyre kort, et sekund eller så.

En single-registration laver man typisk til hver nummer, man har i nodebogen. Når dette nummer er indtastet, får man som ved ”Block-registrations” sit instrument indstillet med Style, 10 lyde klar på displayet osv., men desuden kan man få vist teksten til det valgte nummer i displayet:

Du vælger ”Singleregistration 12”: ”Himmelhunden” og så går maskinen ind og ser, om der ligger en tekst, der hedder ”Himmelhunden.txt”. Gør der det, vil denne blive vist i displayet ( eller på en evt. tilsluttet skærm, hvis du har videokort installeret). Desuden vil de vocalist-indstillinger, man har anvendt, blive gemt samtidig!

Med denne funktion kan man skræddersy opsætningen til hver eneste nummer.

Single-registrations kan der også være 999 af i samme folder, og det rækker da til et stykke af aftenen. - Ellers laver man da bare en folder mere…

Mikrofonindgang og vocalist

Der er mikrofonindgange til både XLR- og jackstik og de fører ind til vocalisten, der kan programmeres, så den f. eks følger de 4 variationer:

Man kunne lave det, så man med variation 1 synger solo, på variation 2 får én overstemme, på variation 3 én over og én under og lade variation 4 lukke op for samtlige sluser – eller hvordan man nu ønsker det. Dét er fedt!¨

Lyden fra vocoderen ligger på niveau med hvad man ellers kender, og som en lille smart detalje kan rumklangen på sangen slås fra automatisk, når man stopper akkompagnementet. Så er man fri for yderligere knaptryk, og folk kan høre alle de begavede ting man siger, mens man gør klar til næste nummer… Mikrofonindgangen har sin egen rumklang og der er separat EQ for både det direkte signal og vocalist-signalet.

Hvordan lyder den så?

RYTMER/AKKOMPAGNEMENT

Man køber jo sådan et instrument for at spille på det, og det første, der springer én i ørerne, er de FEDE rytmer.

Da jeg lige havde fisket dyret ud af æsken, skulle jeg da lige prøve en rytme, der hedder ”Bebop”, som jeg havde hørt Hans Peter Clausen bruge ved en af sine fornemme demonstrationer af SD1’eren.

- En halv time efter sad jeg stadig og spillede den samme rytme, fordi den er så vital og dynamisk, at man ikke bliver træt i hovedet af at høre på den. Det gælder i øvrigt mange af rytmerne, som på Ketron’sk hedder ”Styles”. Man kan lave sine egne styles, men så hedder de bare ”Patterns”…

Der er kommet endnu flere trommesæt til og der er noget for enhver smag, også til moderne musik, men først og fremmest lyder de godt!

Når man spiller et rigtigt bækken gentagne gange, ”pisker” man en lyd op og det begynder at vokse og ”koge sammen”. Sådan lyder bækkenerne på SD1 også, men samtlige trommelyde er af en god kvalitet. En af mine venner, der er udpræget audioholiker, har bedt om lov til at sample trommerne…

Der er tonsvis af gode rytmer, og sammen med de gode baslyde kan jeg spille langt flere sange uden fodbas, end jeg før har gjort. Det er rart, fordi det giver hvile til basbenet, men det er også med til at give variation i lydbilledet. Selvom man er fingernem på fødderne, er det ikke alle basfigurer, der er komponeret for skinke og platfod…

Ud over disse herlige ”MIDI-trommer”, er der i hver ”Style” et ”Groove”-spor, som er samplede rytmefigurer, der er indspillet i ét hug, svarende til en båndoptagelse af figuren. Trods det, kan de følge med når man ændrer tempoet, uden at de ændrer tonehøjde. De er virkelig med til at give denne dejlige feeling af live-trommer, og den eneste begrænsning er, at de ikke kan ændres i hele tempoområdet. – På den anden side: Hvem spiller pasodouble i tempo 45?

Foruden de 2 trommespor og bassporet, er der 5 akkompagnements spor, chord 1 – 5 samt 2 venstrehåndslyde, som ikke indgår i automatikken, men spilles manuelt. For hvert spor kan man selv vælge instrument, styrke osv.

SOLOSTEMMER

SD1 har fået bedre processorkraft og nogle bedre og større samplinger og det betyder, at lydene er blevet rigtig, rigtig gode (- det er jysk for ”De er bare enormt fede!”). Nogle samplinger er genbrug fra X1’eren, men også disse lyder bedre i dette nye keyboard.

Til nu har jeg haft 1 sampler og 5 lydmoduler med ud på job foruden X1 og et motherkeyboard, men det står helt klart, at adskillige af disse snart går på pension. Der er så mange gode lyde i maskinen, at SD1’eren let kan overtage jobbet og da den har 64 toners polyfoni, er der sagtens stemmer nok til både MIDIfil-afspilning og et solidt håndarbejde.

Hans selvhøjtidelighed, den selvudnævnte dommer udtaler således:

Thi kendes for ret:

”Grand” er et stereosamplet flygel i den absolutte topklasse, mens ”Golden”-trompeten er en ren Arne Lambert-beauty. Blæserne er fede, autentiske og letspillelige og baslydene er stærke – selv synth-basserne er lige til at bruge. Hvis der skulle komme en SD2, ville jeg gerne have lidt færre, men bedre guitarer – Der er udmærkede ting iblandt, bl.a. Shadows-guitaren, men der er for mange spinet-agtige guitarer efter min smag.

Orgelfamilien har smukke medlemmer, bl. a. kirkeorglet, og jeg har med held lavet en B3-wannabe, ved at indlæse samplingen ”B3perc00” i sampleren, transponere den 12 halvtoner ned og anvende den 2 gange, let detunet, i et ”Program” sammen med lyden ”3rdperc”. Der er intet, der slår originalen, men det her er altså heller ikke at kimse ad!!! (- Hvordan kimser man, i øvrigt??? - nej, vel? – så lad hellere være!)

SD1 har indbygget sampler, men jeg ved ikke så meget om funktionerne endnu, da den endelige manual endnu ikke er kommet på engelsk. Der medfølger en kortfattet foreløbig manual, men den fulde version vil blive oversat til dansk af en noget overvægtig ord-donans på et midtjysk sproglazaret i min umiddelbare nærhed, så snart originalen foreligger…

Basserne er rent guf med tydelig forskel på svagt og kraftigt anslag! Det giver et dejligt, musikalsk udtryk, i modsætning til gamle dages lyde, der blot blev fyret af, når man rørte en tangent.

Stringerne har en flot lyd og dækker mange musikalske genrer og der er kor, der dækker fra englesang til ”DOO-WAPPP”-jazzkor.

Blæserne er blandt det virkelig vellykkede i maskinen, både messing, sax og fløjtegruppen har knaldgode stemmer.

Pad- og synthlydene er gode og anvendelige, og effektlydene kan være sjove at have til specielle ting, men brugen bør ikke overdrives til normal selskabsmusik.

SÅDAN KAN DU ÆNDRE LYDENE:

Er solostemmerne ikke som du vil have dem, eller skal du ABSOLUT pille (som mig), er der 4 muligheder:

1. Du kan editere i en lyd med de kendte ADSR-synthesizer-funktioner, og gemme den som user-lyd:

Attack: Lyden kan f. eks. bringes til at starte langsommere, som når en violinist langsomt trykker hårdere og øger buens fart over strengene, eller en blæser gradvis øger luftmængden i trompeten – eller man kan gøre den hårdere, så den starter som en tromme, der bliver slået på.

Decay: Man kan lade den falde hurtig væk igen som en knipset guitarstreng eller lade den holde styrken som et kirkeorgel, der jo slet ikke går ned i styrke, når først, man har trykket tangenten ned.

Sustain: Her bestemmer man, hvor kraftig tonen skal være, efter decay’et ( Der var faldet i lydstyrke, efter anslaget).

Release: Hvor længe skal den klinge, efter tangenten er sluppet? En klokke bliver ved at klinge, efter den er blevet anslået, men et kirkeorgel holder op med at sige noget, i samme øjeblik, man slipper tangenten.

2. Du kan bruge de indbyggede effektdel med rumklang forvrænger, delay osv.

3. Du kan knytte en 2. voice til hver eneste lyd, og slå den til og fra med knappen af samme navn.

4. Du kan lave et ”Program”, som kan bestå af op til 4 forskellige instrumenter, der kan klinge samtidig eller på bestemte områder af keyboardet (også venstrehånden). Du kan panorere de 4 lyde fra side til side, de kan transponeres og detunes.

Et Program kan også laves med velocityswitching: Når du spiller stille er det f. eks. basunlyden, der høres, og når du slår hårdere komme trompeterne med. (Desværre er det kun muligt at indstille ét treshold, altså den værdi, der bestemmer, ved hvilken anslagsstyrke, et instrument begynder at sige noget, eller holder op med at sige noget. Det var rart, at man kunne indstille hvert af de fire instrumenter uafhængigt – men jeg ved ikke hvor mange musikere, der bruger programs - lydene er jo gode allerede i fabriksudgaven!)

Skal det være rigtig fancy, kan du også bruge ét eller flere af program-instrument-pladserne til at styre et eller flere eksterne lydmoduler, da programskift osv. også sendes ud via MIDI.

Konklusion

Med SD1 får du et meget musikalsk instrument med god dynamik, fremragende solostemmer og en trommesektion, der pga. groove-delen gør musikken meget levende. Rytmerne er lige til at bruge (efter en let barbering efter egen smag…) og instrumentet er let at betjene efter en kort tilvænning.

Opbygning og betjening er lidt anderledes end på X1, men er, trods enkelte skønhedspletter, blevet bedre. Den indbyggede harddisk er en stor fordel, især når man skal afspille MIDIfiler. Noget af det tætteste, man kommer på et alt-i-ét-instrument i dag.

Én SD1’er og to aktive højttalere kan med lethed klare de fleste af de situationer, vi som selskabsmusikere kommer ud for. Hvis vi slæber mere, er vi sodo-sado-nekro-macho-kropofalister. (Monrad-og-Rislundsk for ”skøre”).

Det skulle undre mig, hvis jeg ikke om et år udelukkende spiller på SD1, kun suppleret med min ASR-10 sampler.

Men lad os se! - Drenge ønsker sig altid mere legetøj, også selvom de har rigeligt i forvejen!

Du skulle tage dig tid til også at høre SD1, før du vælger dit næste akkompagnementskeyboard!

Vejl. Pris: kr. 31.995,-

Panduros spilleplads.

Læg mærke til betjeningspanelet langs tangenterne af de nederste keyboard. Fra venstre ses:

Kontakt til rumklang

4 knapper til fjernbetjening af elektronisk leslie

Omskifter mellem de 4 kombinationer af instrumenter i sampleren, Ensoniq ASR 10

Minimixer til regulering af Bas-, venstre hånd- og trommevolumen

Fjernbetjening til SD1: Start/stop, Variation 1-4, Fill 1-3

Kontakt: Vocalist til/fra

Nodebogen er lavet af 3 mm alu-dørkplade og er fastholdt af nodestativet, så dansende gæster ikke kan vælte bogen ned.

Plusser:

Lækre solostemmer

76 let vægtede tangenter

Harddisk med Masterfolder-funktion

Stabil funktion, der ikke ”fryser”

Vocalist, der kan styres med variationsvalget

Rytmer af alle slags, der gynger på en dejlig musikalsk måde

Alt-i-ét-instrument

De musikere jeg har talt med, der allerede har SD1, er meget tilfredse

Minusser:

Enkelte ting skal indlæses manuelt i den nuværende software-version

Hører med en vejledende pris på kr. 31.995,- ikke til de billige instrumenter

Komplet manual foreligger endnu ikke på engelsk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.