af Niels Poulsen

Lige som alt andet elektronik og udstyr bliver digitale rumklange og multieffekter billigere hele tiden - de koster det samme, men kan mere og mere i en bedre og bedre kvalitet. Så melder det naturlige spørgsmål sig: Er den dyre rumklang pengene værd i forhold til den billige?   Vi har valgt to af markedets kendte mærker Lexicon og TC Electronic, - så har vi taget en model i hver sin prisklasse fra begge mærker og set på, hvad man får for sine penge.

Lexicon har et stort navn i studieverdenen. Firmaet har i mange år produceret nogle af de fineste og dyreste rumklange til studiebrug. PCM 91 er seneste skud på stammen i PCM-serien, som ligger i mellemprislejet, når man taler Lexicon.

Jeg tabte kæben lidt da jeg fik sat PCM 91’eren til... Det lyder stort - gennemsigtigt - præcis som man ønsker sig det - når man skruer op for den, bliver lydbilledet 3-dimensionelt på en helt anden og overbevisende måde end i den billige ende af rumklangsskalaen.

Problemet med "kunstig" rumklang er ofte, at den lyder hård og plastisk, specielt når den skal være lang - med det resultat, at man prøver at gemme den lidt af vejen,- dels ved at skrue mindre op for den, end man egentlig gerne ville, og dels ved at fjerne diskant fra den.

Men spenderer man de 25.000 på en rumklang af denne kvalitet, får man også en rumklang der kan tåle dagens lys. Her er absolut tale om en rumklang, man kan slippe godt fra at bruge både smagløst og uhæmmet. Det lyder så godt, at det ikke kan gå galt.

Dens programnavne er logiske og beskrivende, så man har et godt udgangspunkt, alt efter hvad den skal bruges til. Den er dog som den eneste i testen en ren rumklang og delay maskine - den er ikke udstyret med med diverse tremolo, phaser og chorus effekter.

Men hvad med lillebror ?

Den lyder godt,- rumklangene er varme, men har ikke storebrors gennemsigtighed. Der er det udvalg af rooms, halls og plates, der skal være. Ingen af dem lyder grimt - omvendt er der heller ingen af dem, hvor jeg tænkte, at her er noget, den er virkelig god til.

Jeg var hurtigt i gang med at ændre på lyden når jeg havde valgt et program. Og her løber man ind i et generelt problem for Lexicon: Brugervenlighed.

For begges (både PCM 91 og MPX 100) vedkommende virker det som om, at man har overvejet nøje, hvad man som musiker/producer/tekniker har brug for. Så har man udstyret sine produkter med præcis dét.

Dernæst har man tænkt at HVIS brugerne skulle have lyst til at ændre noget ved lyden, vil det nok være f.eks. længden af rumklang på dette program, diskanten på delayet på dette program eller noget tredje.

Disse forskellige funktioner lægges på en og samme knap - som kaldes "adjust". Det KAN opfattes som brugervenligt - man har i hvertfald tænkt sig godt om - men jeg synes det er meget irriterende, at man skal have manualen i hånden for at se hvad man justerer på "adjust" knappen.

På PCM 91 går princippet igen,- men man har dog dels et (kun!) 2-liniers display, der viser, hvilket parameter der ændres, når man drejer på adjust knappen - dels kan man ændre det, som parameter-knappen er forudbestemt til. Men for begges vedkommende må man sige: det går ikke uden manualen i hånden - og for at sige det lige ud - vi er nogle stykker der HADER manualer.

M 300

For kun 10 kr mere kan man købe TC-electronic M-300: TCs billigste rumklang/multieffekt. Lydmæssigt synes jeg ikke, at der er den store forskel i forhold til MPX 110.

Igen lyder rumklangene som de skal; der er ingen, der falder igennem. Forskellen ligger i brugervenligheden. Alle 4 maskiner er "Dual" dvs. at man har mulighed for 2 effekter samtidig. Enten i forlængelse af hinanden - serielt, eller ved siden af hinanden - parallelt.

På begge Lexicon’er er denne dualfunktion dog begrænset til udvalgte programmer, hvorimod man på begge TC har adgang til 2 effekter samtidigt på alle programmer. På M-300 har man en multieffektdel og en reverb-del (rumklang).

Hver del har så en knap, hvor man vælger en af de 15 grundeffekter og h.h.v. 2 og 3 parameterknapper, som generelt har samme funktion på hver lyd. F.eks. vælger man et delay på multieffektdelen, så har man en "timing" knap til at justere hvor hurtigt delayet gentager samt en "feedback" knap til antallet af gentagelser.

Det står på knapperne, hvad man justerer, til forskel fra MPX-110, hvor man famler i blinde, til man opnår den ønskede ændring.

M-300 har ligeledes et lysdisplay, der viser hvilket af de 99 brugerprogrammer, man har valgt,- hvilket er en klar fordel frem for MPX 110s 16 programmer på "variation"-knappen. Her er intet display, der lyser op, når man er stresset mellem 2 numre på scenen.

M3000

M-3000 lyder præcis lige så storslået som PCM 91. I forhold til T.C.’s M-2000 vil jeg sige, at M-3000 ligger langt tættere på topmodellen M-5000. Der den samme storslåethed i de store rumklange og en organisk naturlighed i de korte.

Samtidig er M-3000 også et fornemt eksempel på brugervenlighed. Dens display viser hvilke to effekter, man har kørende samtidig,- når man skal ændre noget, har man en editknap på hver effekt, hvorefter displayet viser alle parametre i rækkefølge og man kan justere med adjust-knappen.

Direkte og intuitivt: de fleste vil kunne hive begge TC maskiner ud af æsken og bruge dem uden grundig læsning af manualer.

Hvad skal man vælge?

MPX 110 og M-300 er oplagte valg i et sanganlæg, lille PA eller hjemmestudie; deres begrænsning er hovedsaglig de store lange rumklange. Dette vil dog i stor udstrækning camoufleres af højttalernes begrænsede definition i det høje diskantområde. Sagt med andre ord er det langt sværere at høre forskel på den dyre og den billige rumklang over et par EV 300sx sanghøjttalere end i et professionelt studie-setup. Jeg ville dog aldrig selv vælge MPX 110, da jeg synes den er dybt bruger-uvenlig i forhold til M-300, som er logisk og intuitivt opbygget.

M-3000 og PCM-91 er lydmæssigt ét fedt. Umiddelbart er Lexiconen en anelse mere imponerende, men jeg tror det må tilskrives, at den er lidt som en mystisk eksotisk skønhed, man er målløs over dens potentiale: samtidig tør man næsten ikke ændre noget, fordi den er lidt utilnærmelig,- man skal i hvertfald kende den godt før man for alvor tør slå sig løs. (dvs. have læst manualen - som er noget at det værste jeg har set inden for genren).

Begge henvender sig til studiebrug eller live; i større PA-anlæg eller sammenhænge hvor stor rumklang er en væsentlig del af klangbilledet.

Man får uden tvivl mest for pengene i M-3000, da den er 5000 kr billigere end PCM 91, og udover samme rumklangs- og delay-repertoire, har den mange chorus, phaser, tremolo, harmonizer effekter m.v.

Konklusion

Er den dyre rumklang pengene værd i forhold til den billige?

Det afhænger selvfølgelig af éns behov.

Skal man bare have lidt liv på vocalen eller lidt smask i lilletrommen, kommer man meget langt med de billige modeller,- bruges de med omtanke kan de klare det meste.

Til gengæld afspejler prisforskellen sig i dette tilfælde også i kvaliteten. Med de billige får man effektiv og brugbar rumklang og delay.

Med de dyre får man et instrument, der kan give lydbilledet en ny dimension og tydelig dybde.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.