af Erik Svendsen Laustsen

Trommeslager Erik Svendsen Laustsen sammenligner Yamahas DTXPlorer og Rolands DT-3kv

El-trommer har efterhånden eksisteret i mange år og betegnelsen ”el-trommer” hænger stadig ved, selvom den rette betegnelse i 2006 snarere er ”digital-trommer”. Dog virker det som om at den etablerede musikverden ikke rigtig har taget denne type trommer til sig. Burde man måske overveje om de med fordel kan bruges til undervisning, koncerter og øvning?

Med en blanding af ærefrygt og drengerøvs-nysgerrighed stillede jeg derfor de to sæt op i min stue. Jeg kunne med glæde konstatere at både Mariekirkens klokker og istegadenarkomanernes kald kunne høres gennem mit ellers ret funky beat – et godt tegn!

Fornøjelsen krakelerede dog til en hvis grad, da jeg efter min første korte session mødte min underbo på vej ud af sin dør, hvor han udbrød ”sig mig, hvad laver du egentlig deroppe i dag?!!”.

Yamaha DTXPlorer koster 5.995,-

Foto: Ulrik Jantzen

Hvad får man med

Begge sæt kommer med to bækkenpads, lilletrommepad, tre tampads, stortrommepad med pedal (Rolands er uden pedal), hihatpad og pedal samt lydmodul og rack, som pads’ne sættes på. Man skal selv have en trommestol og selvfølgelig stikker for at være helt spilleklar.

Yamaha DTXPlorer koster vejledende 5.995,- kr. og Rolands TD-3kv 6.995,- kr. (hvor man altså skal lægge 500 kr. til, for en stortrommepedal). En trommestol koster omkring 900 kr., hvilket man ikke bør gå under, da ens ryg fortjener en fornuftig behandling. DTXPlorer ender altså på omkring 7.000 kr. og TD-3kv på ca. 8500 kr.

Min ven, som har ejet et digitalsæt gennem et stykke tid, har valgt at bruge plastikstikker, idet han oplevede at de kunne absorbere noget af det tilbageslag som ellers gav ham ubehag i armene - et råd, der et værd at overveje. De står til ca. 400 kr. i butikkerne

Rolands TD-3kv koster 6.995,- kr

Foto: Ulrik Jantzen

Lydmodulerne

Begge lydmoduler er meget lette at gå til med få knapper og logiske menuer. Man kan med begge stort set gætte sig frem -uden at kigge i manualen. Begge moduler har hvad de kalder ”Coach” (Roland) eller ”Groove Check” (Yamaha), som er et hjælpeværktøj til at få bedre timing. De har desuden også click/metronom med eksemplarisk mange indstillinger af forskellige lyde, taktarter og underdelinger. Groove Check’et viser, hvor man ligger i forhold til click’et og hvor kraftigt man slår. Dette kan gøres med ”Rhythm Gate” slået til i en mere eller mindre svær udgave, hvor kun slag, der ligger inden for en hvis margen, udløser lyden af trommerne. Yamahas metronom har desuden ”tap tempo”, hvilket gør at man rytmisk kan trykke et tempo ind.

Coach’en har en menu med opvarmningsøvelse og udholdenhedsøvelser med mange tilpasningsmuligheder, samt forskellige timeøvelser bla. den skræmmende og gode ”Quiet Count”, hvor der er click i et antal takter og derefter stille i et antal takter! Det forekommer mig, at en funktion som Rhytme Gate med fordel kunne erstattes af en samplerdel, så man kunne optage sig selv spille med clicket -og bagefter høre og se grafisk, hvor man ligger i forhold til.

DTXPlorer sættet har 22 indbyggede numre, som man kan spille til og indstille i tempo, med eller uden de forprogrammerede trommer og med eller uden click.

Man kan desuden spille med bassen alene, en udmærket funktion for musikere som ikke spiller i bands og som gerne vil ”lade som om” de spiller med et. Roland har ville matche denne feature hos Yamaha og har derfor for nyligt tilføjet en cd til deres trommesæt med ”play-a-long” - med og uden trommer. Der er dog hverken mulighed for at have click med, ændre tempo og spille med alene bassen. Fordelen ved disse medfølgende grooves er at man har mange stilarter let tilgængelige.

Det er dog mit indtryk – og mange berømte trommeslagerne siger det samme - at det, at spille med plader, hvor man altså både spiller med et fedt band samt hører hvordan den originale trommeslager spiller, er den bedste måde at lære på. Desuden er det en god måde at få lært at spille rigtige sange; frem for grooves, der kun veksler mellem en A og B-del. Sidegevinsten er, at man får et repertoire af rigtige numre, som man kan spille med andre. Sættene har mulighed for at slutte en ekstern enhed som fx. cd, ipod eller minidisc direkte ind i modulet, hvilket virker fortræffeligt.

Rolands lydmodul har 32 forskellige trommesæt med lyde som alle kan tilpasses. For hver tromme kan der indstilles niveau, panning samt vælge mellem 15 slags rumklange og andre indstillinger. Yamaha har sjovt nok også 32 kits, samt ti ubenyttede pladser til at lave sine egne sæt, i øvrigt med samme indstillingsmuligheder som Rolands.

Blandt Rolands lydarsenal ligger langt de fleste op ad akustiske tromme- eller percussionlyde. Heri ligger måske den største forskel mellem de to sæt. Yamahas har i højere grad el-lyde, som ikke forsøger at minde om akustiske. Fx. er hiphop-sættet (nr. 4) ikke at forbinde med lyde som et akustisk sæt kunne præstere og kommer til sin egen ret ved at være helt anderledes.

Én ting jeg ikke forstår: Jeg synes, at mange af lydene fra begge sæt er ret brugbare, men hvorfor har næsten alle tammerne en paukerlignende resonans?

Roland pads og lydmodul

Foto: Ulrik Jantzen

Feeling på pads

Af de to forskellige sæt virker Rolands pads som medium-opspændte øveplader og er rarest at spille svagt på, mens Yamahas absorberer kraftige slag bedre og er mere ”klistrede”, når man spiller svagt.

Roland slår på at en af TD-3kv’s forcer er, at lilletrommen er har dobbelttrigger, således at man kan lave rimshots ligesom på rigtige trommer. Det er til dels sandt. På bækkenerne kan man spille både oven på fladen, ramme med kanten af stikken på kanten af bækkenet og desuden gribe med hånden for at stoppe lyden brat (choke effekt). Dette øger autenciteten vældigt i forhold til akustiske bækkener og er sjovt at spille på. Tampads’ne derimod er dobbeltriggende, men lydmodulet kan i modsætning til dets storebror ikke sende to forskellige lyde fra dem.

Den særlige PD-85 lilletrommepad er med sit fiberskind og reife et stort skridt i retningen af at få samme fornemmelse som en akustisk lilletromme. Det lykkedes mig desværre kun lejlighedsvis at aktivere rimshotlyden, idet det ikke er muligt at indstille følsomheden af de to lilletrommetriggere hver for sig.

Tilsvarende lykkedes det mig aldrig at få indstillet DTXPlorer-hihatten, så den reagerede med den følsomhed, jeg gerne vil have. Når man spiller 16.-dele på den og åbner, hænger den gerne for kort eller længe. Hvis man åbner hihatten en 8.-del, mens man spiller 16.-dele på den, står det 2. slag ud, mens det på en akustisk hihat giver en udefineret lyd af bækkener, der rasler mod hinanden. En lille forskel, men som gør overgangen fra digital til akustisk besværlig.

En anden forskel, er den helt elementære, at lyden ikke kommer direkte fra instrumentet, men enten fra en højtaler eller et par høretelefoner. Det giver en helt anden oplevelse af at spille, som kræver tilvænning.

Yamaha lydmodul

Foto: Ulrik Jantzen

Anvendelighed

Jeg synes, den akustiske lyd og fysiske attitude ved trommespillet er et vigtigt element og jeg kan derfor højst forestille mig et digitalsæt brugt som et supplement i undervisning og øvning. Ved koordinations- og timeøvelser, hvor klang og stikrespons måske er mindre vigtig, kunne man forestille sig at digitalsættene kommer ind i billedet.

Det er desuden tre andre gode formål: Brugt i situationer hvor de alternative elektroniske lyde er at foretrække. I livesituationer som triggere af lyde, når man fx. gerne vil opnå præcis samme lyd som på en plade. Eller den måske mest væsentlige: øvebrug. To af mine elever får tilsyneladende øvet sig ganske meget, fordi de har digitaltrommer, der ikke forstyrrer deres naboer.

Et digitalt trommesæt er vældigt godt til en nybegynder, da det normalt er ret kompliceret at få akustiske trommer stemt til at lyde godt. De digitale trommer har nogen så at sige stemt for én. Omvendt kan det vel anbefales at man begiver sig ud i kampen om at finde sig en personlig og god lyd på trommerne så tidligt som muligt.

I overgangen fra el til akustisk bør man huske, at den fysik det fx. kræver at spille hurtigt rundt mellem ”20” bækkerne og store tammer, hvor skindene sidder ret løst (hvis man skulle have brug for det), er usammenlignelig med det tilsvarende på plastikpads. De er til gengæld er gode for selvtilliden – det er ingen sag at komme hurtigt omkring!

Eltrommesæt siger ikke noget hvis ikke kabler m.v. er tilsluttet

Foto: Ulrik Jantzen

Konklusion

At sammenligne digitale trommer og akustiske trommer er som at sammenligne et keyboard, med ikke vægtede tangenter med et flygel. Det er to vidt forskellige instrumenter, som har hver sin brugbarhed.

Hvis man vil være god til at spille på akustiske trommer, må man øve sig på dem. Jeg ville også nødig øve mig kun på el-trommer og så spille koncerter på akustiske. Omstillingen er for stor. Ikke desto mindre er det sjovt, så let at kunne skifte mellem lyde og det giver helt nye muligheder for fx. at farve hver sang forskelligt.

Sættene har ret forskellige brugbarhed. Rolands TD-3’er med sine mest realistiske lyde mest ideel som efterligning af et akustisk trommesæt, mens Yamahas TDXPlorer er et bedre lege- og begynderværktøj -med indbyggede grooves og indspirerende alternative lyde.

Begge er godt pakket med click-funktioner, lydsindstillinger og lærerig underholdning.

Det vigtigste er naturligvis selv at gå i sin musikforretning og prøve de to op i mod hinanden.

Erik Svendsen Laustsen

Foto: Ulrik Jantzen

Om Erik Svendsen Laustsen

Erik Svendsen Laustsen kommer som Anders Mogensen, Kresten Osgood og mange andre trommeslagere fra musikmiljøet i Holstebro, men bor i dag i København.

Han spiller for tiden med Ataf, Listen Up (Mikkel Hess' band), Marianne Søgaard, Thomas Buttenschøn, White Mans Burden, Kasper Villaume, sit eget band DEM og en håndfuld jazz-konstallationer

Kommentarer fra læserne

Daniel, 27-09-2016 20:47
Jeg kan hilse og sige at der er sket riiigtig meget siden 2005 i forhold til elektriske trommesæt. Se bare her: http://musik247.dk/elektrisk-trommesaet/

Jeg spiller selv på et elektrisk trommesæt, og mener at det er perfekt til hjemmet.
Mogens Qvist, 18-12-2012 18:33
Tak for en informativ test for en nybegynder. VH MQ

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.