af Nils Harbo

Vintage Show i Svendborg er vokset til at blive Danmarks største musikmesse. Messen afvikles weekenden 1.-2. oktober i Svendborg, hvor der udover udstilling bl.a. er clinics og koncerter med Louisiana Red og The Antonelli Orchestra.

Du kan møde MUSIKERENS grejredaktion på årets guitarshow. Her har her vi fået lov til at låne udstillingens to dyreste guitarer fra sidste år, en Fender Stratocaster 57 og en Gibson Les Paul 52.

For syvende år i træk afholder en flok guitarentusiaster i Svendborg udstillingen Vintage Guitar Show. Det sker i weekenden 1.-2. oktober i SG Hallerne, hvor dørene til udstillingen slås op lørdag kl. 10.00.

MUSIKERENs  grejredaktion og repræsentanter fra DMF er til stede begge dage - kom forbi og sig goddag!

Antallet af stande på Vintage Guitar Show er vokset betydeligt, siden den frivillige gruppe af guitarentusiaster under ledelse af formand Per Ørum startede det første Vintage Show i 2005. Sidste år var udstillingen udvidet med en særlig Guitarcamp, der havde deltagelse af en række guitarister og med masterclasses. I år gentager man idéen med den svenske mesterguitarist Mattias Eklundh som instruktør.

Af andre clinics kan nævnes:

Thomas Andersson - Gear, gear, gear
Nils Harbo - Guitar og computer
Ole Kibsgaard - Jeg skal udfylde mange roller
Asger Steenholdt - Skabsguitaristen der sprang ud
Finn Olafsson - Vigtige ting at overveje, når du køber akustisk guitar
Søren Andersen - Mit turnégrej (Glenn Hughes) m.m.



Vintage Guitar Show - instrumenter for millioner

Se det fulde clinicprogram 2011 og koncertplan her:
Vintage Guitar Show 2011

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.