af Nils Harbo

Rolands V-Drum flagskib kan nu fås i neddroslet udgave

Til en pris af knap 25.000 kr. lancerer Roland nu TD-12K V-drum.

Det nye sæt er udstyret med et lydmodul der har samme flotte kvalitet som flagskibet TD-20, men med lidt færre features, derfor den "nye" pris.

Der er mindre editeringsmuligheder, færre trigger inputs, færre group faders og færre audio outputs i forhold til TD-20. Til gengæld er der flere sequenspatterns og den samme flotte ikon-baserede grafiske 64x240 LCD-skærm.

Det nye sæt fås i to farver (sort og hvid) med tre tammer, to bækkener, lilletromme og stortromme.

Den nyudviklede VH-11 hi-hat kan monteres på et almindeligt hi-hat stativ og er designet så den giver trommeslageren en meget naturtro fornemmelse, når der spilles.

TD-12K leveres også med nydesignet trommestativ til montering af sættets forskellige dele.

TD-12 lydmodul

Foto: Roland

Lydmodulet har samme flotte lyd som storebroderen TD-20.

V-Drum vellyd i L.A.

Foto: Nils Harbo

Vi fangede det nye V-Drumsæt "in action" på årets NAMM Show i LA i januar.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.