Morten Hellborn og Ole Bjørn demonstrerer trommesæt og tilhørende triggere på turne, arrangeret af 4Sound og Roland.

Morten Hellborn bruger flittigt triggerteknologi, når han spiller bl.a med Dúné og Eletric Guitars. Foto: Per Lange

En af Danmarks bedste rocktrommeslagere, Morten Hellborn, afslører nu den velbevarede “hemmelighed” bag god, moderne trommelyd.
Hellborn benytter trigger-teknologi, der er med til at blande elektronisk sound med de akustiske trommer med “pladelyd” som resultat ved hver eneste koncert.

Morten Hellborn, der blandt andre har spillet for Aqua og nu er med hos Dúné og Electric Guitars, optræder i de næste uger på en landsdækkende tur/event for musikforretningen 4Sound, og med sig har han keyboardkollega Ole Bjørn fra Dúné.

Turen kaldes "Trigger Happiness", men det er uvist om de spiller Beatles-klassikeren "Happiness is a warm gun" (der bl.a indeholder linjerne "I feel my finger on your trigger").

 

Akustisk og trigger

 

Sammen giver de en underholdende og musikalsk gennemgang af fordelene ved at blande akustiske trommer med Rolands anerkendte triggere, pads og moduler.
4Sound lover, at turen er en unik mulighed for trommeslagere i alle aldre og på tværs af musikalske genrer at få en indføring i samt slå en genvej til, hvad verdens bedste trommeslagere gennem de seneste år har “gemt” bag sættet. Deltagelse er gratis.

Og der er mulighed for at vinde musikalske præmier hver aften.

 

TURDATOER:

 

4Sound Aalborg
Tirsdag den 13. maj klokken 19:00

4Sound Aarhus Vest
Onsdag den 14. maj klokken 19:00

4Sound Esbjerg
Tirsdag den 20. maj klokken 19:00

4Sound Odense
Onsdag den 21. maj klokken 19:00

4Sound København
Torsdag den 22. maj klokken 19:00

Tilmelding og flere oplysninger her:

Trigger happiness

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.