af Nils Harbo

Australierne igen på banen med chokerende priser

Tør man tro sine egne ører?

Røde Microphones har rødder til Sverige, idet Henry og Astrid Freedman emigrerede til Australien i 1967, hvor Freedman Electronics hurtigt blev en pioner indenfor den australske audioindustri.

Design, produktion og installering af højtalere, forstærkere og relaterede produkter var aktiviteterne i starten, men i 1990 startede man produktionen af Røde mikrofoner.

Henry Freedman er nu død og sønnen Peter Freedman leder i dag firmaet.

NT 2000

Foto: Røde Microphones

NT 2000

Her på tærsklen til det nye år kommer der to helt nye mikrofoner fra Røde, der sædvanen tro igen chokerer m.h.t til ydeevne og pris: NT 2000 er en ny kondensatormikrofon med dobbelt 1” stormembran, trinløs variabel retningskarakteristik, der indebærer at mikrofonen kan gå fra kugle- over nyre- til 8-talskarakteristik, og “alt der imellem”.

NT2000 har høj følsomhed, parametrisk highpass-filter 20-150 hz og mulighed for 0-10 dB dæmpning.

NT2000 byder på detaljeret gengivelse af både vokaler og instrumenter i solid kvalitet og flot forarbejdning for kun 4.490 kr. Mikrofonen leveres i kuffert med stødabsorberende SM2 ophæng.

K2 rørmikrofon til knap 6.000 kr.

Foto: Røde Microphones

K2

Den anden nye mikrofon K2 er en lidt “større” rørmikrofon, også med 1” stormembran, trinløs variabel retningskarakteristik og ekstremt højt output samt stort dynamikområde. Den danske importør fremhæver den enestående naturlige og varm gengivelse af vokaler. Komponenter og radiorør er af højeste kvalitet og K2 har derfor exceptionel lav egenstøj. K2 leveres i kuffert med strømforsyning, kabel og stødabsorberende SM2 ophæng og koster 5.990 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.