af Nils Harbo

Roland har relanceret Blues Cube comboforstærkerne og starter med to nye modeller

De to nye Blues Cube forstærkere yder hhv. 60 og 80 watt

Roland har i sommer redesignet og genlanceret Blues Cube forstærkerne med introduktionen af to nye "bluesbrødre", to nye combos til den professionelle musiker, der går efter sej og muddy blueslyd.

Den nye generation Blues Cube har klassisk brunt retro-design i transportvenlige størrelser.
Der er to uafhængige Clean og Crunch kanaler på forstærkerne, plus en særlig Dual Tone Mode, der blander de to kanaler.

Rolands egen Tube Logic-teknologi leverer lyd og feeling, som man kender fra berømte vintage rørforstærkere. Der er indbyggede effekter, rumklang og tremolo med vintagelyd, master volume, tre-bånds EQ og presence kontrol samt Boost og Tone-switches på hver kanal.
En fire-vejs Power kontrol (0.5 W, 15 W, 45 W, Max) gør at Blues Cube kan lyde helt rigtigt ved enhver volumen.

Blues Cube Stage (60 watt) koster 4.300 kr. og Blues Cube Artist (80 watt) koster ca. 5.800 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.