Guitaristen Mark Sheehan fra The Script spiller på Gibson-guitarer og Budda amps. Få historien om rørforstærkeren Buddah fra San Fransisco, som kan være svære at skaffe i Danmark.

Mark Sheehan

Mark Sheehan fra The Script er glad for Budda amps.

Det irske pop/rockband, The Script, opstod i 2001 i ruinerne af boybandet Mytown. De to frontfigurer Danny O'Donaghue (vokal, keyboard) og Mark Sheehan (guitar) tog efter bruddet med Mytown til Canada og senere til LA for at prøve lykken, og her mødte de bl.a. producere som Teddy Riley og The Neptunes.

Senere tog de tilbage til Irland og i 2008 kom så endelig det store gennembrud med studiealbummet ”The Script”, hvorfra mange måske har hørt ”The man who can’t be moved” og ”Breakeven”.

Sidste år kom albummet ”Science & Faith” og her kan man igen høre, at sanger O’Donaghue har en stemme, der minder om Sting. Bandet skriver selv sange og producerer også selv. På instrumentfronten foretrækker guitaristen Mark Sheehan at spille på Gibson-guitarer og Budda amps.

På det sidste album har han flittigt brugt kombinationen Budda Super Drive 30-top med 412-kabinettet. Den pakke kommer også med på bandets 2011-turné. Budda Amplification er oprindelig et amerikansk boutique rørforstærkerfirma fra San Fransisco, men i 2009 indgik man en ’strategisk alliance’ med Peavey-koncernen, der bl.a. betød, at forstærkerne nu fremstilles i Peaveys Custom Shop i Meridan, Missisippi. Peavey samarbejder også med Crest Audio og Trace Elliot.

Budda er svær at skaffe i Danmark, men kan købes på nettet. En Super Drive 30-top koster omkring 1.900 Euro (ca. 15.000 kr.) og 412-kabinettet 1.100 Euro (ca. 8.100 kr.)

www.peavey-eu.com

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.