af Nils Harbo

Ny gennemarbejdet version af det berømte akkompagnementsprogram

Øveprogrammet over alle øveprogrammer er nu kommet i version 2004!

Til dem, der ikke ved hvad Band-In-A-Box er, kan vi fortælle, at produktet til fulde lever op til navnet: Der er tale om et fleksibelt digitalt backingorkester til øvesessions og demoer, d.v.s. et automatisk akkompagnements- og kompositionsprogram (fungerer med både Windows og Macintosh).

Prisen for den fuldt udbyggede udgave ligger lidt over 2.000 kr., men programmet findes også i langt billigere varianter og kan også leveres i undervisningsudgaver til musikskoler o.l.

Man skriver blot akkorderne ind, vælger en stilart og trykker ”spil”.

Herefter leverer softwaren et akkompagnement i professionel kvalitet bestående af bas, trommer, piano, guitar og strygere, med flerstemmige harmonier o.s.v.

En af de mere opsigtsvækkende funktioner i Band-in-a-Box er 'Automatisk Solo', hvor man kan vælge en ”solist”, hvorefter Band-in-a-Box straks går i gang med at improvisere i stil med den valgte solist –til hvilken som helst sang!

Softwaren er derfor god til øvebrug.

Mac-brugerne har et lidt andet brugerinterface at kigge på

Foto: PG Music

Version 2004: Nu også med softsynther og udbygget audio

Den nye version 2004 byder på en total genprogrammering med mange nye features, med ny 32-bit programkode, der betyder at programmet nu arbejder meget hurtigere.

Der er også kommet mulighed for softsynther (i DXi plug-in format), så man ikke behøver at tilslutte et midilydmodul.

Der kan også arbejdes med audio og bl.a. laves vokalharmonier (med teknik lånt fra TC-Helicon).

Band-In-A-Box 2004 findes foreløbig kun til Windows.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.