af Nils Harbo

Den amerikanske producent med den svenske arv præsenterer nye guitarer på Musikmesse Frankfurt

To nye Hagströms til hver sine behov: Super Swede (tv) og Ultra Swede (th)

Hagström lever igen!

To nyheder fra den kant er Ultra Swede og Super Swede.
Ultra Swede blev en umiddelbar sensation, da den først blev introduceret i 2007, hvor guitarister hurtigt blev begejstret for guitarens moderne udseende, sound og stil og den tynde og let-spillelige hals.
Efter flere års udvikling er Hagström nu klar med en Ultra Swede med Floyd Rose Tremolo system, krop i Basswood, 15 mm ahorntop, flammende Maple-hals, gribebræt i Resinator Wood, H-Expander trusrod og Hagstrom Diecast mekanikker. Mensuren er 24.75” og guitaren kommer med Hagstrom Custom 62 (Ceramic) pickups og Recessed Floating Floyd Rose Special tremolosystem med locking nut.

Prisen ligger lige under 5.000 kr.

Lav stemning med supersvensker

Den nye Super Swede EMG er en guitar i en anden prisklasse.
Mange har opdaget Super Swedes gode evne til at håndtere lavere stemninger på grund af dens længere skalalængde. Det gør Super Swede til et vigtigt værktøj for de mange musikere, der søger en tungere og mere kontrolleret, "tættere" tone. Hagström Super Swede EMG er udviklet specielt til guitarister, som kræver et bredt spektrum af toner – fra absolut krystalklar, ren tone til det fedeste ”crunch”, man kan tænke sig.

Super Swede EMG er udstyret med to uafhængige, splitbare EMG pickupper (Stol: 81TW / Hals: 89R), krop i mahogni, 15 mm Maple Top, Resinator Wood gribebræt m. Super Swede Block Inlays, H-Expander trussrod, Hagstrom Sealed Cast Housing mekanikker og en mensur på 25,5”. Som noget særligt er Super Swede EMG guitarer udstyret med en unik "Kill switch", som er specielt beregnet for eksperimentelle guitarister, der vil "slå lyden ihjel" med et enkelt knaptryk.

Den vejl. pris er ca. 8.300 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.