af Nils Harbo

Ny app styrer Cubase, der er opdateret til den nyeste version 7.5

iC Pro er en app til Android og iOS

Steinberg har netop lanceret app-controlleren Cubase iC Pro til Android-platformen.

Med iC Pro kan man via WiFi styre Cubase fra sin smartphone eller tablet og håndtere playback, mix og andre muligheder i Cubase.

iC Pro har i et stykke allerede været på markedet til iOS (iPad, iPhone) og har flere forskellige skærmmenuer, der passer både til Smartphone og de lidt større skærme i tablets. Fra app’en kan man bl.a. styre tempo og metronome og kanalmixer i Cubase med levels, panning, mute/solo, read/write automation m.v.  iC Pro kører perfekt med Cubase versioner 7.5, 7 and 6.5.

App’en kan prøves gratis i 30 dage, ellers er prisen 15 Euro (ca.  110 kr).

Ny Cubase 7.5

 

Opdateringen fra Cubase 7 kom allerede i november 2013, men grejredaktionen har forsømt at omtale opdateringen af det populære musikproduktionsprogram. Det gør vi så nu!

Cubase er stadig et professionelt 64 bit audio/MIDI-sequencer med 5.1 Surround værktøjer og professionel nodesektion, der leveres med  2.808 instrument lyde, 66 effekt-plugins og 8 VST instrumenter til en pris af ca. 4.000 kr.
Cubase 7.5 fortsætter udviklingen af Steinbergs komplette system med integration af hard- og software og mange mener opdateringen er så stor, at det burde være kaldt en opgrade til vers. 8.

Begejstrede brugere fortæller at Cubase 7.5 fortsat kombinerer uovertruffen lydkvalitet med intuitivt workflow, der har god integration mellem software og hardware.
Udover føromtalte iC Pro, kan Cubase nemlig også køre sammen med MR816 CSX eller MR816 X Advanced Integration DSP Studio og CC121 Advanced Integration Controllere.

Cubase findes også i mindre versioner, Artist og Elements, der koster det halve – og yder det halve. Desuden er det muligt at få Cubase i særlige Eductaion-versioner, til bl.a. skoler og uddannelsinstitutioner.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.