af Nils Harbo

Steinberg, kendt for Cubase og anden musiksoftware, er klar med version 2 af den granulare/spektrale synthesizer Padshop

Padshop 2 byder bl.a. på ny arpeggiator og nye filtre plus 570 presets

Padshop 2 er en opdateret og redigeret udgave af den populære softsynth, der har fået ros for sit gode brugerinterface. Der er nu kommet flere lyde, nye effekter og ny arpeggiator.
Padshop 2 har nu to soundengines og en spektral oscillator flankerer nu den oprindelige granulare oscillator. 

Brug egne samples

Der er tilføjet 100 nye presets og samples, så version 2 tæller nu mere end 570 presets og 570 pre-producerede samples. Brugere kan dog også importere egne samples til synthen.

Padshop 2 fås som VST, AU og AAX kompatibel plug-in og standalone instrument, men er også inkluderet i Cubase Pro 10.5, Cubase Artist 10.5 og i The Absolute 4 VST collection.

Prisen er knap 1.000 kr. Har du synthen i forvejen, er updateprisen under 300 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.