af Nils Harbo

Steinbergs velkendte musikproduktionssoftware, Cubase Pro, Cubase Artist og Cubase Elements er klar i version 10

Det er cirka et år siden Cubase 9 kom og nu er 10'eren på gaden med en del nye forbedringer

Med den nye update præsenterer tyske Steinberg (der nu er ejet af Yamaha) igen et stort udvalg af avancerede lyd- og MIDI-værktøjer til komponering, optagelse, redigering og mixning af musik.
Pitchshifterværktøjet VariAudio 3 findes kun i Cubase Pro 10 og er et yderst kraftfuldt plug-in til pitchshift, med nye forbedringer, bl.a. til shift på mikroniveauer og justering af formanter.

Snapshost og alignment

En anden nyhed er MixConsole Snapshots, hvor man kan gemme og genkalde en aktuelt mix i mixeren eller til at oprette og sammenligne alternative mixes af et projekt.
Cubase Pro 10 introducerer også Audio Alignment, en praktisk ny funktion, der giver brugerne mulighed for at justere stackede optagelser ekstremt hurtigt, så vokal og andre spor er i fuldt synkrone.
REVerence, convolutionrumklangen i Cubase Pro indeholder nu 20 nye impulsresponser, der dækker et udvalg af vintagereverbs.

Flagskibet Cubase Pro koster ca. 4.300 kr, updateringer fra tidligere versioner ligger på omkring 1.000 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.