af Nils Harbo

Når DMF-temaaftnerne ”Pas på hørelsen” ruller igennem landet i maj måned, bliver der rig lejlighed til at høre grej og instrumenter, der tager hensyn til hørelsen. Yamaha stiller således op med instrumenter til et ”Silent Orkester”, Roland kommer med sine roste V-Drums eltrommer og Crafton demonstrerer JamHub, der er nerven i ”det lydløse øvelokale”

Yamaha Silent Instruments violiner

Yamaha har længe været førende med sin serie af såkaldte Silent Instruments, dvs. akustiske instrumenter, der er konstrueret, så de er praktisk talt lydløse, men alligevel kan høres af udøveren i en øvesituation og endda af evt. publikum i en koncertsituation.

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

Det sker med et fint konstrueret mikrofonsystem, der gengiver lyden med alle nuancer; selvom instrumentet i sig selv ikke siger særlig meget. Yamaha har udviklet lydløse instrumenter i mange udgaver, bl.a. basser, guitarer og blæsere og de kan høres..  æh øh, undskyld -  ses på DMF's temaaftner "Pas på hørelsen".

DMF "Pas på hørelsen" temaaftner

  • Aalborg, tirsdag den 22. maj på Skråen
  • Aarhus, onsdag den 23. maj på VoxHall
  • København, onsdag den 30. maj på Lille Vega
  • Odense, tirsdag 29. maj på Kansas City
Yamahas dæmpersystem til blæsere, SB79 med forstærkermodul og hovedtelefoner

Øvning uden larm

Yamaha har også konstrueret specielle dæmpersystemer, der er velegnet til blæsere. SB 79 er fx et system, der leveres med dæmper, SB79 forstærkermodul (inkl. effekter), hovedtelefoner og 9v batteri til omkring 1.000 kr.

På aftenerne kan man bl.a. høre SLG110N - Akustisk Silent Guitar (med nylonstrenge), SLG110S - Akustisk Silent Guitar (med stålstrenge), SV150 - Silent Violin, SB79 - Silent Brass og SLB200 - Akustisk Silent Bas.

Læs mere om Silent-serien her:

Silent Instruments

Roland V-Drums TD30KV

Trommerne buldrer ikke

Rolands helt nye serie V-Drums blev præsenteret på forårets musikmesser og de kan også prøves på temaaftnerne. De nye modeller er bl.a. TD-30KV og TD-30K V-Pro Serie, der har Rolands ”SuperNatural”-lyde med Behavior Modeling og avanceret anslagsteknologi. Til pads er der bl.a. kommet nye kantsensorer og bevægelsessensorer og det nye lydmodul TD-30 giver bl.a. mulighed for styring af ”rumdybde” takket være en dedikeret Ambience-fader, der giver øjeblikkelig adgang til en blød rum-ambience og overhead mikrofon-simulering. Der er også tilføjet USB audio-playback funktionalitet.

Læs mere om Roland V-Drums:
Roland.dk

Det lydløse øvelokale

 Mange øvelokaler lider af dårlig akustik og mange musikundervisere er desværre nødsaget til at undervise i sammenspil under larmende lydbetingelser med høreskader til følge.
Nogle amerikanske tekniker og musikere, der bl.a. tidligere har arbejdet for Line 6, Bose og Lexicon satte sig ned for et par år siden ned for at udtænke et produkt, der kunne gøre noget ved denne situation. De dannede firmaet JamHub og lancerede herefter ”det lydløse øvelokale”, der bl.a. henvender sig til musikskoler og til musikere, der vil øve hele bandet på et hotelværelse, i et soveværelse eller backstage, før de går på scenen.

Personlig styring

Jamhub er en avanceret kombination af mixer og controller, der kan gøre øvesituationen lydløs; idet hver musiker kobler sig på en mixer med personlig styring af monitor, akkurat som når man er i studiet. Hvert bandmedlem styrer helt sit eget mix og opnår dermed en lækker personlig lyd, samtidig med at familier, naboer og andre ikke generes.

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

JamHub findes i tre versioner, den største har 21 kanaler, kan bruges af 7 musikere og har indbygget recorder til en pris på ca. 5.700 kr. Den mindste model, JamHub Bedroom koster kun 2.500 kr. og er til bands med op til 5 medlemmer, deres instrument, mikrofon og hovedtelefon. BedRoom har 15 audio kanaler, 5 XLR- og 5 Stereo TRS jack indgange, 5 hovedtelefonudgange, ”SoleMix”-controller for hver sektion, så alle kan danne sit helt eget personlige mix, indbygget 24-bits stereo effekter (Reverb, Delay og Modulation) og Stage Control til individuel simulering af hver musikers placering på scenen.

Læs mere her:
JamHub

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.