af Nils Harbo

Sandberg har på NAMM lanceret nye modeller og udvider endnu engang produktlinjen

Tre nye basser fra den populære tyske producent

Berlin-firmaet Sandberg har på musikmessen NAMM i Californien lanceret nye modeller og udvider bl.a. deres 2020-line up med tre lækre basser.

Lionel er en ny short-scaled passiv bas i California SuperLight Serien og en form for upgrade til den nuværende Nighthawk serie, Nighthawk Plus. Lionel-modellen har 30 " scale length i halsen og en pickup-konfiguration med passiv split coil pickup og fås både i mat og ”aged” finish.

California VM5 er en ny bas med indbygget Aguilar Electronics, der jo har et godt ry i basguitarverdenen.

Den tredje bas, California TT4 SuperLight, har en ultra-let Paulownia-krop og en ”roasted” hals i ahorn.

I Sandbergs produktlinje kan man også få signaturbasser fra de danske bassister Ida Nielsen (Prince) og Thomas Risell (Marlowe.dk).

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.