af Nils Harbo

Harddiskrecording fra A-Z (fortsat): En stribe essentielle råd til mixning.

Før du går i gang

Før du kan starte din mixsession, er der et par vigtige forhold du skal være opmærksom på:

Mixningen skal foregå i et rum med gode akustiske forhold. Det kan ikke nytte noget at rummet har tendens til dæmpning af top, så vil du bare hælde for meget diskant i dit mix.

Dit monitorrum skal derfor have en god, tør og neutral lyd, der ikke fremhæver eller sænker bestemte frekvenser eller har for lang efterklangstid. Du skal kunne stole på det du hører. Det skal jo også spilles andre steder, i klubber, i radioen eller i ghettoblasteren på håndværkerens stillads. Det færdige resultat skal simpelthen lyde godt overalt!

Derfor er det også en god ide at have gode højtalere –optimalt er det at have flere sæt studiemonitorer med forskellig lyd.

Gode studiemonitorer er heldigvis faldet i pris og blandt de gode mærker tælles Genelec, Dynaudio, Blue Sky, Mackie, Alesis m.fl.

Et andet tip er at bruge en reference-cd, så du jævnligt kan krydslytte med referencemusik du kender, efterhånden som mixprocessen skrider frem. Vælg en velproduceret cd, som du kender lyden af.

Dont fix it in the mix

En vellydende toptunet mix kan desværre koste en del penge. Det kræver nemlig gode komponenter hele vejen igennem, lige fra dyrt betalte studiemusikere til kostbare effektmaskiner.

Du skal derfor sørge for at dit indspilningstudie har gode lydkort, gode AD-konvertere, balancerede kabler, gode effektmoduler eller vellydende plug-ins o.s.v.

Men fortvivl ikke. Det er ikke alle genrer, der kræver dyr lydkvalitet. Jeg har f.eks. været med til at producere et pop-hit, der blev indspillet i 1999 med kraftig brug en 12-bit sampler fra 1989 og en halvbillig mikrofon. Tracket blev mixet kun ved hjælp af Logic Audio og gamle effektmaskiner, hvoraf nogle er over 15 år gamle. Alligevel blev det udgivet i store dele af verden og er ude i over 700.000 eksemplarer.

Det kan altså godt lade sig gøre at lave et stykke musik, der spilles mange steder, uden dyrt grej eller dyre internationale producere. Men det kræver at man i hele indspilningsprocessen er omhyggelig med eventuelle tekniske faldgruber.

Alle fejl begået i de indledende faser kan give problemer senere og ofte blive en tidsrøver. Det er ikke altid at man kan ”fixe det i mixet”.

Som beskrevet i tidligere artikler skal du derfor bruge gode mikrofoner og rigtige mikrofonplaceringer. Undgå uønsket sus eller støj, trampende fødder fra vokalisten eller anden baggrundsstøj. Undgå forvrængning eller for lavt udstyrede passager, der giver dårligt signal/støjforhold. Undgå forkert anvendelse af eq eller overkomprimering under indspilningen. Husk friske strenge på hegnet, nye skind på trommerne etc.. Lydvalg og instrumentering er også ekstremt vigtigt. Det skaber sounden i dit track og forudsætningerne for slutlyden på det senere mix.

En pianolyd eller en guitar kan lyde på mange forskellige måder, og her er det vigtigt at vælge instrumenter med klang og “farver”, der passer godt sammen.

Mixrækkefølge

Når grundindspilninger, programmering, editering og arrangement er færdigt begynder mixerarbejdet.

Du skal helst være færdig med alt forarbejde, arrangement, kor, solo, editering o.s.v. Du skal nemlig have ro og fred til at koncentrere dig om mix, lyd og niveauer. Det er en god ide at gå frem i følgende rækkefølge:

1: Klargøring, justering af niveauer, råmix

2: Equalisering, komprimering, plug-ins o.s.v. på de enkelte spor

3: Dosering af effekter (rumklang, delay, chorus o.s.v.)

4: Afbalancering og trimning, færdig mix

5. Mastering

I praksis væver de første punkter sig ofte ind i hinanden. Tit vil man allerede tidligt i processen have taget nogle beslutninger, især inden for elektronisk musik, hvor man ofte bygger et track op fra bunden og samtidig mixer lidt.

Hvis du mixer liveindspilninger, så start med at få bunden til at fungere. De fleste gode teknikere mixer som regel først trommer, gerne i rækkefølgen: Stortromme, hihat, snare, clap og evt. breakbeat. Herefter basfigurer, øvrig percussion, keyboards med mellemfigurer, pads, guitarer o.s.v. Mod slutningen tager man ”luksusting” som soloer, lead, fills og lydeffekter.

Man mixer som regel baggrundsmusikken først, inden man introducerer vokaler og kor i mixet. Det er dog en meget god ide løbende at tjekke, at der er reserveret plads til vokalen i lydbilledet; ellers risikerer man at vokalen skal skrues for højt op for at trænge igennem. I det hele taget gælder det om løbende at tjekke alle instrumenter i forhold til hinanden.

Der skal være plads til alle lyde i mixet

Foto: Nils Harbo (screendump)

Track 13 (t.v.) er Congas, track 14 (t.h) er et trommefill.

På analyzerne nederst (i Logic Audios Channel EQ) kan man se at lydene ligger og ”buldrer” i samme mellemtoneområde.

En EQ er et kraftigt værktøj

Foto: Nils Harbo (screendump)

Som det ses på skærmen er der med en EQ gjort bedre plads til begge instrumenter i mixet.

Conga er bl.a. sænket –1o dB omkring 180 Hz, mens trommerne modsat er hævet for at blive tydeligere i områderne omkring 3.600 og 10.400 Hz.

Forskellig rumklang giver bredt og nuanceret lydbillede

Foto: /illustr. Nils Harbo (Klik på billedet for forstørrelse)

Et mix, der rykker

Al mixning handler om dimensioner og forhold. Virker noget højt, vil det altid være i forhold til et eller andet. Hvis en et instrument ikke er højt nok, kan det skyldes at nogle af de andre ting i mixet skal skrues ned. Hvis guitaristen f.eks. ikke synes guitarfiguren er høj nok, kan man evt. prøve at dæmpe keyboard, baslyd eller hihat lidt -og straks kan man høre guitaren igen.

Husk at eq og volume er egentlig det samme; eq'en nøjes blot med at arbejde i et bestemt område. Er der et instrument, der ikke virker højt nok, kan man ofte få det tydeligere frem ved at equalisere bestemte områder frem. En akustisk guitar kan f.eks. få god luft i toppen ved at blive hævet lidt omkring 10 kHz og en let klang ved at dykke i bunden. Man bruger i det hele taget eq, til kreativt at “tynde ud” i frekvensområderne, så instrumenterne ikke står i kø i det samme område.

Her vil man ofte opleve at det enkelte instrument kan lyde mærkeligt eller tyndt solo. Men det betyder intet; blot det lyder godt i sammenhængen.

M.h.t. vokal, så kan du læse gode råd om eq af vokal i artiklen "Bedre Vokalindspilning" andetsteds på disse GrejNyt sider.

Et godt mix har en masse dimensioner og gode indbyrdes forhold, hvor instrumenterne er delt godt ud. Dels ved equalisering, hvor bassen er tyk i bunden uden at mudre, mellemtoneområdet er behagelig med fylde og toppen ”skinner” uden at være skinger. Og dels ved volume og panorering; hvor alle instrumenter får deres forholdsmæssige perfekte plads i lydbilledet. Ved hjælp af effekter som rumklang og delays skaber man rumlig dimension i mixet. Historisk set har man altid tilføjet rumklang på studieoptagelser. Man gjorde det oprindeligt for at kompensere for den rumvirkning, der er i koncertsale. Men i nutidens musik er det meget in med "tør" lyd; d.v.s. ingen eller meget lidt rumklang. Det skyldes at moderne musik produceres meget mere ”tight”, end man f.eks. gjorde med Gasolins i 70’erne. Musikerne spillede noget mere flydende og sangerne dikterede mindre rytmisk. Det var derfor ofte nødvendigt med forholdsvis meget rumklang, for at ”smøre olie” mellem instrumenterne og få mixet til at glide ned. Synes man at et instrument har den rigtige volume, men alligevel virker for voldsomt eller for "fremme", kan det måske skubbes tilbage i mixet ved tilføjelse af rumklang.

Stor rumklang (f.eks. "Hall") giver fornemmelsen af stor afstand. Mindre rumklange ("Room" eller "Ambience") giver fornemmelse af mindre afstand. Bruger man ingen effekt, giver det fornemmelsen af nærvær og intimitet. Arbejder man med forskellige klangstørrelser, får man derfor større dybde i sit mix. Modulationseffekter som chorus kan bruges til at gøre lyden bredere og phaser el. flanger kan gøre lyden mere ”flippet” eller spændende på en mere mystisk måde.

Filtereffekter kan lukke lyden ned i vers og op i omkvæd. Det er også en god ide at bruge compressor og limiter, når du mixer. Det kan bruges på alt, lige fra trommer til leadvokal og får lyden til at stå ”smack” fremme i ansigtet. Man kan også arbejde med panorering, men husk balancen. Ethvert instrument i den ene side, skal som regel modsvares af et andet instrument med samme tyngde i den modsatte side.

Kig på skærmbilledet fra Logic (ovenover).

Bemærk track 27 (Piano) og track 28 (Guitar) i mixervinduet.

For adskille instrumenterne er de pannet lidt til hver side.

Pianoet har desuden fået en stor rumklang (Bright Long Verb, 3.5 sec), mens guitaren har fået et mindre rum (Small Hall, 1.2 sec).

Vokalen kan sagtens dykkes i bunden og alligevel stå klart

Foto: Morten Fischer

Placering af vokal og lead

Hvor højt leadvokalen skal ligge i mixet er ofte det sidste, der besluttes, men det er ikke desdo mindre det vigtigste. Så koncentrationen skal være på sit højeste her. Derfor er det ingen god ide at mixe 18 timer i træk. Er du ikke færdig med mixet efter 6-8 timer, skal du passe meget på; især hvis du har spillet højt under hele mixprocessen. Øret bliver fysisk træt og det kan efterhånden knibe at høre de øverste frekvenser.

Mange er kommet til at aflevere et mix, der er skingert og skarpt i toppen af denne årsag. Tag et hvil og mix færdig næste dag, hvor du har mere friske ører.

Hvor høj leadvokalen skal være, er igen afhængig af æstetik. I dansktopmusik er leadstemmen ofte meget høj. Det samme gælder for visesang, børnemusik eller stand-up (man skal jo høre pointen). I rock kan man vælge at mixe vokalen lavere, hvis det skal lyde råt. Selv bryder jeg mig ikke om alt for høj vokal og forsøger altid at mixe leadvokalen så integreret i tracket som muligt og så lavt som det er kunstnerisk muligt; genre og målgruppe taget i betragtning. Musikken forekommer nemlig mere fed, rå, smooth og kontant, når vokalen ikke virker anmassende. Men jeg sørger naturligvis altid for at leaden ikke er lavere end man altid kan høre alle ord, forstå tekst o.s.v. Et tip til mixet er at lytte på forskellige måder, så man kan fastslå det rette niveau.

Brug øret

Hvis du er i tvivl om vokalen er høj nok, så prøv f.eks. at skrue næsten helt ned for højtalerne.

Ved lave lydstyrker træder vokalen nemlig tydeligere frem. Ved høje lydstyrker overdøves den af bas og mellemtonebulder. Endelig skal du som nævnt i indledningen huske at lytte på flere forskellige højtalere og i flere forskellige miljøer (i dagligstuen, i bilen, over et klubanlæg etc.).

Så er du sikker på et godt resultat og et mix, der lyder godt næsten alle steder, hvor det aflyttes.

God fornøjelse med dit næste mix.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.