af Nils harbo

Mange gode akustiske guitarer kommer fra tjekkiske guitarbyggere, det gælder også Rozawood Guitars

Rozawood Masterblues er en smuk og speciel guitar, med et specielt udviklet akustisk højtalersystem i toppen af guitarens krop, med en tragt, der giver musikeren en god lydgengivelse fra guitaren.

Musikeren og fotografen Kjeld Olsen er ny officiel dansk importør af de tjekkiske akustiske guitarer Rozawood.
Guitarbyggeren Roman Zajicek, der rangerer blandt verdens fem bedste guitarbyggere, leder værkstedet i Kolin, der udelukkende producerer håndlavede instrumenter.

Bøhmisk guitarkunst

Roman Zajicek er en del af den spændende historie om bøhmisk instrumentbyggerkunst, hvis mest kendte eksempel nok er C.F. Martin, som stammer fra Markneukirchen. Ifølge Kjeld Olsen er regionen stadig arnestedet for mange af de bedste instrumentmagere, som for det meste arbejder i små enheder, hvor kærlighed og sjæl lægges i hvert eneste instrument.
Rozawood bruger således specielt udvalgte træsorter i topkvalitet, hele seksten forskellige typer og der er kælet for detaljer, fx er de sjældne, håndskårne perleindlæg standard. For at sikre den optimale lydkvalitet ”tap tunes” hvert eneste instrument, dvs. at guitarens dæktræ justeres indtil de ønskede harmoniske svingninger eller overtoner opnås.  

Mastervoice Blues med lydtragt

Topmodellen Rozawood Mastervoice Blues adskiller sig fra de andre modeller med et specielt ”højttalersystem”, der har to lydhuller der udelukkende er akustisk. Via den buede roset og en lydtrakt i bunden ”transporteres” guitarens lyd til den udøvende guitarist, gennem et ekstra lydhul øverst i siden. “Rozawood Acoustic Speaker System” giver således en nøjagtig fornemmelse af guitarens lyd ud til publikum.
Mastervocie Blues har alpint ”Master Grade” gran ryg og sider af brasiliansk Santos palisander. Halsen er honduransk mahogni og kantlister/binding er ahorn. Guitarens halsindlæg/truss rod er justérbar kulfiber (double action) og Mastervoice er sunburst-lakeret med Nitrocellulose.

Prisen er 30.900 kr. (inkl. moms, hard case og levering i Danmark).
Guitarerne kan prøves i Kjeld Olsens showroom på Ndr. Strandvej i Hellebæk.

Rozawood Guitars Danmark

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.