af Nils Harbo

De legendariske trommemaskiner 808 og 909 er tilbage i nye versioner

TR-8 (øverst th.) koster knap 3.900 kr og TB-3 knap 2.300 kr. Maskinerne kommer til Danmark i marts

Rolands nye Aira linje blev præsenteret for verdenspressen på den nyligt overståede Dancefair, en hollandsk messe for upcoming DJs, der afholdes hvert år i Utrecht. De første fire produkter i serien udgør tilsammen nye grooveboxes, designet for og målrettet mod elektroniske livemusikere og DJ’s.

Modellerne er TR -8 Rhythm Performer (trommemaskine/groovebox), TB -3 Touch Bassline, VT -3 Voice Transformer og System- 1, der er en såkaldt Plug-Out synthesizer.

Den nye Aira-serie bygger på Rolands legendariske maskiner TR-808, TR-909 og TB-303 og tager arv og lyd op fra de kendte trommegrooveboxe. 808 og 909 blev produceret af Roland i starten af 80’erne og har dannet skole, sammen med TB-303, der udkom første gang i 1982.

De unikke lyde fra maskinerne vakte umiddelbart ikke så megen opsigt, da de kom frem, men musikere over hele verden har gennem 30 år brugt trommelydene fra de to maskiner så meget, at 808 og 909 nu er blevet signaturlyde for en lang række elektroniske genrer. Fra 80’ernes techno til 90’ernes dance og moderne tiders R’nB, hip hop, trance og dance. Til stor overraskelse for Rolands designere, der i starten af 80’erne ikke havde regnet med, at folk ville danse til rytmeboxe.

 

Læs grejredaktionens artikel om Rolands maskiner:

 

Historien om Roland TB303

 

 

 

 

 

Stor umage bag lyd og design

 

Med den nye Aira-serie lancerer Roland igen 808, 909 og 303. Det er ikke første gang, at Roland laver en re-make af de legendariske instrumenter og laver en markedsføring, der rider på skuldrene af de berømte forgængere. Men denne gang virker det som om at Roland har sat alle sejl til. Rapporter og de første tests fortæller nemlig grejredaktionen, at de nye maskiner lyder hamrende godt.

Modellerne er til salg fra slutningen af marts og priserne starter ved 1.500 kr (for VT-3) og ender med 4.600 kr. for System 1.
Sidstnævnte bygger på en anden Roland-legende, System 100, der stammer tilbage fra 70’erne. Den nye version har bl.a. Analog Circuit Behavior Plug-Out synthesizer med fire oscilatorer, scatter hjul, crusher-knap, 73 fysiske kontroller og 25 tangenter. System-1 kommer til maj.

Se og hør web-tv, hvor grejredaktionen spiller på Rolands gamle maskiner:

 

Retrotjek: TB-303, the "acid machine"

 

 

 

 

Ikke som i gamle analoge dage

De oprindelige modeller var analoge maskiner, men de nye er digitale. Roland har genskabt modellerne i Aira-serien ud fra de originale specifikationer og den nyudviklede Analog Circuit Behavior (ACB) teknologi gør det muligt at lave part-by-part analyser og troværdigt genskabe tonalitet og adfærd inklusiv de små, lækre variationer i lyden der kan høres, når man arbejder med kontrolknapperne på de enkelte instrumenter. Folk siger, at det kan høres og lyden er varm og autentisk – som på de gamle maskiner.

Samtidig får man moderne features som USB, MIDI og mulighed for tilslutning med andre instrumenter for sidechain, mix og udveksling af audio foruden de fire maskiner fungerer perfekt i sync sammen.

TR-8 Rhythm Performer

 

Den nye TR-8 er en performance rytmemaskine, der sammensmelter den legendariske lyd og vibe af  fra TR-808 og TR-909, men med features og funktioner til den moderne tidsalder.

Uddrag af specs:

 

Pris: 3.879 (set i 4Sound)

-16 trommekits, lavet ud fra 11 instrumenttyper

-Realtime drejeknapper, der bl.a styrer Gate Reverb og Delay-effekter for hvert enkelt step i den indbyggede sequencer

-En dedikeret knap til kontrol af Accent-funktionen

-Kan mixe externe lydkilder, der er tilsluttet External Input

-Indbygget Side Chain-funktion leverer rytmisk ducking-effekt på de eksterne Inputs med per-step kontrol

-USB og audioudvekslingsmuligheder med andre apparater.

Dimensioner: 400 x 260 x 65 mm

Vægt: 1.9 kg

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.