af Nils Harbo

Den danske mikrofonopfinder Ole Brøsted Sørensen fra DPA Microphones løfter i dette interview sløret for nogle af hemmelighederne omkring den perfekte lydgengivelse.

Ole Brøsted Sørensen er mikrofonopfinder. Fra sit kontor på DPA Microphones i Allerød styrer han produktionen af nogle af verdens bedste mikrofoner. Men ikke alle bryder sig om hans slanke, klassiske og mindre mikrofoner. Rockmusikere synes f.eks. at størrelsen betyder noget! Og det har man svært ved at forstå i det nordsjællandske.

MUSIKEREN har mødt en vaskeægte Ole Opfinder, der elsker musik og foretrækker kvalitet. Og for hvem lyd altid er oplevelse.

Ole Brøsted Sørensens kontor er fyldt op med en masse testapparater

Foto: Lars Wittrock

Danske DPA Microphones har sammen med Brüel & Kjær leveret mikrofoner til det meste af verden.

De karakteristiske sorte mikrofoner findes i førende musikstudier og koncertsale i over 40 lande. Men også herhjemme bruges mikrofonerne. Da Frederik og Mary blev gift, blev deres ”ja” optaget af en DPA mikrofon. Og det nye operahus på Holmen ved Københavns Havn bliver fyldt op med et hav af nye mikrofoner, produceret i Allerød. DPA's specielle podiummikrofon, Eagle 3, er udviklet til Det hvide Hus i USA.

Mikrofonen blev bl.a. brugt til at opfange præsident Clintons udødelige ord: "I did not have 'Beep' with that woman". Og da NASA opsendte rumfærgen STS-63 Space Shuttle i 1997 kunne kun en DPA4004 mikrofon håndtere de kraftige 168dB SPL på affyringsrampen.

Mikkel Nymand

Foto: Lars Wittrock

Nye toner

Fotografen og skribenten ankommer en solrig septembermorgen til bygningen i industrikvarteret i Allerød, der huser 34 ansatte, herunder DPAs grundlæggere Ole Brøsted Sørensen og Morten Støve.

Vi bliver modtaget af en af firmaets nyere og yngre ansatte, Mikkel Nymand. Mikkel er uddannet tonemester fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium og står bl.a. for styringen af DPAs musikstudio. Han viser rundt og forklarer om studiets funktioner, hvor man bl.a. afprøver nye mikrofoner. Ofte i samarbejde med danske musikere.

Folk som Niels Lan Doky, Dan Hemmer, Benjamin Koppel, Jonas Krag, Randi Laubek, Gustaf Ljunggren og Jens Lysdal hører til dem, der har været i studiet og arbejdet med Mikkel og mikrofonerne.

Mikkel viser os ind på Ole Brøsteds kontor og interviewet med de to kan begynde.

Men ved synet af MUSIKERENS’s lille redaktionelle diktafon med indbygget mikrofon, bliver man nærmest forfærdet. Mikkel Nymand springer straks op og henter en af DPA’s mikrofoner, så samtalen kan blive optaget standsmæssigt. Han anbringer en 4060 miniaturemikrofon midt på bordet og placerer mikrofonen i en sort gummiplade, der mest af alt minder om et ammeindlæg. Det forandrer mikrofonen til en trykzonemikrofon. Efter flere prøveoptagelser og eksperimenteren kan interviewet begynde.

Der anvendes meget små dele i fabrikationen af DPA mikrofoner

Foto: Lars Wittrock

Er større bedre?

Noget af det første MUSIKERENS udsendte gerne vil vide handler om stil og design.

Når man nu kan levere mikrofoner til hele verden, optage operasangere, racervogne, raketopsendelser og undervandslyde, undrer det så ikke Ole Brøsted Sørensen, at der ikke er flere danske musikere, der bruger DPA mikroner til optagelse af f.eks. kraftig elektrisk guitar eller lilletrommer?

”Jo, vi undrer os tit. Rockmusikerne burde elske os for det vi gør!”, erklærer Ole Brøsted. ”Vores mikrofoner kan nemlig tåle et ekstremt højt lydtryk uden at klippe (forvrænge, red.). De DPA-mikrofoner der bruges i Formel 1 racerne kan klare lydtryk på 150-160 dB og de kan også klare varmen fra motorene! Men nogen gange tror jeg folk simpelthen kan lide lyden at ”klip””, siger opfinderen, der er 62 år, har ingeniørbaggrund og hos DPA lyder titlen af teknisk direktør.

Hans stil er af den kultiverede, dannede facon med et touch af nordsjællandsk miljø, men det drengede og nysgerrige slår også igennem. Han har svært ved at sidde stille og farer nu allerede ivrigt rundt på kontoret, der er fyldt med tekniske smådele og udstyr, der ligner noget fra en Jens Lyn film. Opfinderen elsker at fremvise tekniske dele. Alle har de – eller har haft - betydning i udviklingen af DPA’s mikrofoner.

Selvom man også har stormembranmikrofoner på programmet har mikrofonerne fra starten haft et slankt og klassisk design. I 1998 opkøbte DPA de fulde rettigheder til 4000-serien af Brüel & Kjærs og viderudvikler nu på serien, der er meget anerkendt ude i verden. Alligevel ser man sjældent DPA-mikrofoner på MTV eller i hånden på kendte rocksangere.

”Størrelsen betyder meget. Vi må kæmpe imod at mange –især sangere- ikke bryder sig om små mikrofoner”, siger Ole og fortæller om dengang han for mange år siden var på besøg i Bent Fabricius Bjerres studio, hvor man skulle foretage en indspilning med den legendariske danske crooner Gustav Winckler, der i bogstaveligste forstand var stor og på det tidspunkt boede i Sønderjylland. Sangeren erklærede derfor med lettere jysk accent ”Så’n en bette mikrofon kan ikke tage min store stemme! Men der gik kun en halv time, så var han overbevist, at det kunne den”, erindrer Ole.

MUSIKERENS udsendte er også overbevist. Jeg har haft lejlighed til at afprøve en DPA 4041 stormembranmikrofon med kuglekarakteristik. Jeg optog bl.a. vokaler og akustisk guitar og er stadig slået omkuld af den forbløffende sprødhed, klarhed og brillians, der er i denne mikrofon! 4041 koster til gengæld også 22.500 kr. (eller mere endnu, afhængig hvad man vælger af tilbehør, strømforsyning og fleksibilitet). Til gengæld har man antagelig en stabil mikrofon, der med den rette pleje kan bruges resten af ens musikerliv!

Den samme kapsel går igen i mange af DPA's mikrofoner

Foto: Lars Wittrock

Fra radiator til Brahms

For 13 år siden arbejdede Brøsted i Nærum hos Brüel & Kjær.

”I Nærum ville de have UG i alt!”, forklarer han om sin fortid og de mange høje krav til kvalitet, der altid blev stillet hos Brüel & Kjær. Det betød en stil, der er smittet af på Brøsteds videre virke.

Men en dag skete der noget. I Nærum besluttede man at nedlægge Brüel & Kjærs Pro Audio-afdeling og koncentrere sig om måleudstyr.

Men Ole Brøsted ville hellere arbejde med musikken og mikrofonerne. Mikrofonproduktionen blev herefter out-sourcet til Ole Brøsted Sørensen og en anden tidligere Brüel & Kjær-medarbejder, Morten Støve. De to dannede sammen et nyt firma og kaldte det Danish Pro Audio. Det skete i 1992 og ideen var at viderføre produktionen af kvalitetsmikrofoner til musikoptagelse. Med Morten Støve som den forretningsmæssige motor og Ole Brøsted som teknisk ankermand.

Men Ole Opfinder er ikke kun tekniker. Han spiller klaver og er meget interesseret i musik. Interviewet igennem refererer han til klassiske musikere og sangere, klaverkoncerter og begivenheder i musiklivet. Men hans første mikrofon havde ikke meget med musik at gøre.

”Nu arbejder man jo aldrig helt alene. Men jeg konstruerede min første mikrofon i 1975. Det var en målemikrofon med meget lav egenstøj, designet til at måle støj fra f.eks. radiatorer. Den var meget effektiv”, forklarer Ole. ”I 1978 foreslog man så fra DR at vi afprøvede målemikrofonerne til musikoptagelse”.

Det blev en transmission af en torsdagkoncert med Brahms Klaverkoncert, der nærmest gik over i historien. ”Reaktionerne var enestående! Jyllands Postens anmelder skrev at musikken strålede ud af radioen med en forunderlig levende luftig klang”, forklarer Ole og lyser op ved tanken om, hvor stor effekt mikrofonerne havde.

Ole Brøsted Sørensen og hans kolleger på Brüel & Kjær vidste derfor at de havde fat i det rigtige ende. Man begyndte derfor at tilpasse målemikrofonerne til studioptagelse. Bl.a. konstruerede man specielle 130V strømforsyninger for at gå uden om phantompowersystemet med visse typer.

Siden er tiden groft sagt gået med raffinering og finpudsning af den oprindelige konstruktion.

”Mikrofonmarkedet er meget konservativt. Og det er konstruktionen jo også. Selvom der er lavet mange forsøg på at lave mikromekaniske mikrofoner, er konstruktionen af en kondensatormikrofon stadig ikke overgået”, forklarer han. ”Så man kan sige, at vi lever af at kunne visse konstruktionstricks. Dem vil ikke røbe! Men vil gerne tale om dem!”

DPA 4041 mikrofon til 22.500 kr.. men så har man en mikrofon for livet!

Foto: DPA

Hemmeligheden bag lyden

Jeg prøver alligevel at fravriste nogle af hemmelighederne fra de to mikrofonnørder. Det viser sig at idealet ikke nødvendigvis er at opnå en ren liniær eller ”neutral” lydgengivelse af frekvenskurverne. Bl.a. arbejder man med en fin og nuanceret hævning af diskanten.

”Type 4006, som er det "klassiske" hovedprodukt i 4000 serien, har med sit standardmonterede nærfeltsgitter et blidt løft på normalt +1dB startende ved 7kHz og sluttende ved 20kHz, med center ca. 15kHz”, forklarer Mikkel Nymand. Altså en tilsigtet hævning, der fremhæver brillians i det hørbare oktavområde. ”Men det er stadig ekstremt lineært”, påpeger Nymand. ”Hvad angår 4041, som MUSIKEREN har afprøvet, så er hævningen langt mere markant: +4-6dB (typisk 5dB) med centerfrekvens for hævningen mellem 6-8kHz. Hævningen er som nævnt en følge af membranstørrelsen og i ”renhedens” tegn er der valgt ikke at kompensere for denne fysiske trykophobning”, forklarer Nymand om dette præsensløft, der gør 4041 ekstremt anvendeligt og giver instrumenterne en sprød og fremtrædende klang i et mix.

”Vi arbejder også meget med at undgå kombinationstonedannelse”, forklarer Ole, mens Mikkel supplerer ved at forklare hvad man forstår ved intermodulation og den interferens, der kan dannes i en mikrofon og som har meget at gøre med konstruktion af dele som gitter og kapsel. Og som måske er den faktor, der får DPA til at holde fast ved det oprindelige design.

”De klassiske musikere kan ikke klare, at der dannes kombinationstoner. Mikrofonen må så at sige ikke ”snakke selv”. Nogle lydfolk kalder det også ”grød i lyden”. Men måske kan rockmusikerne godt lide det”, siger Ole og ser ud som han ikke altid forstår rockmusikernes tilgang til musik.

De sidste ti års udvikling med faldende priser og fokus på smart design, får næppe DPA til at ændre kurs.

”Vi prøver at holde fanen højt. Det er en udbredt myte at store mikrofoner er gode mikrofoner. Og det vil vi fortsat kæmpe imod”, kommer det næsten samstemmende fra de to mikrofonnørder.

Ole Brøsted har nu fundet en mikrofon frem. Det er produceret i østen, formentlig af billig arbejdskraft og kommer i en pakke inklusive kabel. Og prisen er næppe over 400 kr. Designet er tydeligvis lagt meget tæt op af en Shure SM58 mikrofon.

”Det her kan vi ikke konkurrere imod i Danmark”, siger Ole og vi forstår, at de ønsker han heller ikke. ”Især på vores forhandlermøder får vi forslag som ”kan I ikke lave en B-serie?””! Mikkel Nymand forklarer at hvis priserne skal være lavere, så kan man ikke opretholde den samme ensartede kvalitet og stabilitet. Man måler på hver eneste model, der produceres og målearket følger mikrofonen gennem hele mikrofonens levetid. Så kan man mange år senere se om den har tabt noget af sin ydelse. Og de har de sjældent!

”Sjovt nok lyder den bedre end originalen... eller ihvertfald måler bedre”, tilføjer Brøsted, mens han ligger den billige østmikrofon væk igen. Ole Brøsted kender en del til konkurrenternes mikrofoner. Han undres til stadighed over hvor stor betydning markedsføring har og mener det er lykkedes mange mikrofonproducenter at bilde folk ind at deres billige mikrofoner lyder rigtig godt og er af høj kvalitet!

Miniaturemikrofoner er en relativ ny satsning fra DPA

Foto: Lars Wittrock

Gyldne ører

Jeg spørger om hørenedsættelse med alderen har betydning for Ole Brøsteds arbejde med mikrofondesign. En 12-årig hører jo rigtig godt –og stort set fra 18-års alderen falder evne til bl.a. at høre højere frekvensområder.

”Sjovt nok ikke! Med lyd kompenserer man meget herinde”, siger han og peger på sit hoved. Men han lader forstå at man også måler meget. Og betjener sig af de ”gyldne ører”, som han kalder de samarbejdspartnere, der testlytter.

”Man kan ofte ikke lytte neutralt på sit eget produkt. Man har måske arbejdet så intenst på at få en detalje til at fungere, at man så at sige er i stand til at forføre sig selv”, forklarer Ole,

”Nogle af ”de gyldne ører” er rigtig dygtige. De kan høre forskel på de enkelte mikrofonmærker og de kan fortælle om mikrofonen er retningsbestemt eller har kuglekarakteristik. Og de kan høre utrolige ting, og så må vi sige til dem ”Det du fortæller os, har vi faktisk målt””, fortsætter Ole, der også har mødt folk, der trods nedsat hørelse har været gode til at vurdere mikrofonlyd.

”Lyd er oplevelse! Det specielle ved lyd er jo, at man ikke kan lukke ørerne”, kommer det næsten samstemmende fra de to.

”Helt fra man ligger i sin mors mave hører man lyde. Og når man en dag lukker øjnene og skal herfra, så vil man stadig høre noget som det sidste!”

Husk at besøge: www.dpamicrophones.dk

Foto: Lars Wittrock

DPA Microphones har en seriøs og oplysende hjemmeside, hvor man bl.a kan finde et ”Mikrofonuniversitet” hvor man kan få mange gode tips, tricks og vejledning til mikrofonbehandling og optagelse.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.