af Nils Harbo

Ny generation Powermate med en masse spændende features. Bl.a. kraftigere Class D-forstærker, programmerbar DSP og en 4 kanals USB 2.0 tilslutning.

Hele Dynacord PowerMate-familien. 1000-3 (nederst t.v.) har 2x1000 watt RMS, 10 mikrofon/line-kanaler, programmerbar DSP, 2 x 24 bit digital effekt og 11-bånds grafisk EQ. Vægt 12,5 kg og pris 19.495 kr.

I efteråret lancerede Dynacord den nye PowerMate 3 mixerserie med aktive mixere. Siden 90´erne, hvor den første Powermate forlod Dynacord-fabrikken i Straubling i Tyskland, er der solgt langt over 100.000 enheder, så der er tale om en populær serie.

I den nye generation, Powermate, har man tilført den en masse spændende features, bl.a. en langt kraftigere Class D-forstærker, programmerbar DSP og en 4 kanals USB 2.0 tilslutning. Samtidig er vægt og strømforbrug reduceret væsentligt.

Den nye serie består af tre modeller PM-1000, PM-1600 og PM-2200, der alle har to separate 24/48 Bit effektmaskiner med 100 fabriksindstillinger + 20 User programmer.

Tap-Delay er der også blevet plads til, og effekterne kan switches via pedal eller MIDI. Der er seks AUX sends (2 Pre, 2 Post, 2 Pre/Post), LPN-filter, der giver ekstra bas, specielt på små kabinetter. Priserne ligger fra ca. 19.000 kr. til knap 27.000 kr.

www.dynacord-powermate.com

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.