af Nils Harbo

Kan et digitalklaver hamle op med et Steinway flygel? Det afgøres, når Juhl-Sørensen i København inviterer til spændende pianoaften med Nikolaj Bentzon og Steinway i dyst med bl.a. Casio, Kawai, Korg, Roland og Yamaha.

Nikolaj Bentzon er en alsidig pianist, der er uddannet fra Berklee School of Music og har spillet med et utal af navne, foruden at han i en årrække stod i spidsen for DR Big Band

Juhl-Sørensen er dansk Steinway-importør og tirsdag d. 10. september danner forretningen på Brofogedvej i København rammerne for en spændende dyst, hvor en række digitalpianoer afprøves mod hinanden.

Pianisten Nikolaj Bentzon anfører "Piano Fight NighT" i selskab med Ebbe Ringblom på basun. De spiller, vurderer og giver gode råd. Der er også besøg af repræsentanter fra de forskellige leverandører fra Casio, Kawai, Korg, Roland og Yamaha.

Hvor godt et digitalpiano lyder er jo et evigt emne, der diskuteres blandt pianister og andre musikere. Så der er lagt op til en spændende aften med musik, diskussion og hygge.

Juhl-Sørensen byder også på øl, vin og en lille snack.

Der er fri entré, men begrænsede pladser.

Man kan booke en plads ved at sende på info@piano.dk med navn og antal deltagere.

Læs mere her:

Piano Fight Night

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.