af Nils Harbo

Ampeg har lanceret nye modeller til Portaflexserien. Der er tale om klassisk Ampeg-sound, men til nye priser

Ny Portaflex serie fra Ampeg

Ampeg har netop introduceret to nye kompakte rør-topper og et nyt kabinet til Portaflex-serien.

Ampeg har for nogle nye modeller valgt en mere fordelagtig prispolitik for forbrugerne, men den ufordelagtige dollarkurs gør det ikke helt så attraktivt for danske musikere.
Priserne for de nye modeller starter ved 6.000 kr og dermed ligger de to nye forstærkertoppe i et prisleje, der gør det muligt at få autentisk Ampeg-sound for almindelige musikere.

Legendarisk lyd

Ampegs nye toppe hedder PF-20T og PF-50T og er helt igennem rørbestykket. Sammen med det nye PF-112HLF kabinet leverer Ampeg igen den klassiske baslyd i kompakt design, der er perfekt til små og mellemstore gigs, øvelokalet og studiebrug.

Zane Williams er Product Manager hos Ampeg: "Ampeg har en rig historie med rørlyd, fx med modeller som B-15, der forbliver standarden for professionelle bassister i hele verden. Med det nye Portaflex lineup, vi ikke kun tilbyde musikerne det allerbedste i all-tube tone, vi gør det også mere opnåeligt end nogensinde, da de er de mest økonomisk overkommelige all-tube Ampeg bastops vi nogensinde er skabt. "

PF-20T (20W) og PF-50T (50W) er således moderne fortolkninger af Ampegs legendariske lavwatt-rørdesign.
Begge leverer en bred vifte af klassisk Ampeg-lyd, fra varm og ren til sprød saturation (rørmætning/forvrængning), som kun et rent rørdesign kan producere.
Begge bashoveder er også fantastiske til indspillebrug i et roligt miljø som et studie, da de kan køre uden højttalerbelastning. De nye hoveder er kompatible med alle kabinetter i Portaflex-serien, og er kompakte nok til at bruge det såkaldte "flip-top" design, så setuppet er nemt at tage med rundt.

Specifikationer:

 

Ampeg PF-50T

Ren rør bastop, 50W, preamp: 2 x 12AX7, power amp: 1 x 12AU7 & 2 x 6L6, 0db og -15db inputs, tone kontroller: bass, mid, treble, mid-tone control: 5-position, ultra Hi/Lo boosts, input gain. Pris ca. 6.000 kr.

Ampeg PF-20T

Ren rør bastop, 20W , preamp: 2x 12AX7, power amp: 2x 6V6, kontroller: bass, mid & treble, input gain control, preamp balanced line out, pre/post EQ, ground lift, transformer balanced line out, no speaker load..  Pris ca. 9.000 kr.

Forstærkerne ventes på markedet i november.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.