af Nils Harbo

Den danske pedaldesigner Søren Jongberg tager på musikmessen NAMM med flere nye Carl Martin produkter, bl.a. en ny preamp til akustisk guitar

Den nye preamp er den første processor til akustisk guitar fra Carl Martin

Hvor Jongberg og hans firma Carl Martin indtil nu hovedsagelig har produceret analoge pedaler til elektrisk guitar, er man nu klar med et nyt produkt til akustisk guitar. 

Acoustic GiG er en ny preamp og effektprocessor, der bl.a. indeholder compressor/limiter, rumklang, ”Vintage Style” ekko, booster, EQ og tuner. Alt sammen glimrende værktøjer til den akustiske guitarist, der spiller livejobs.

Carl Martin, der har hovedsæde i Grenå, har bl.a. leveret pedaler til Tim Christensen og udenlandske koryfæer som Joe Bonamassa, Greg Howe og Johnny Marr.

På NAMM viser Carl Martin også de nye PlexiRanger, DC Drive og Panama-pedaler frem.

Musikmessen NAMM finder sted i den kommende weekend 16-19. januar, og er en af de største musikmesser i verden. 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.