af Nils Harbo

På forårets musikmesser kommer der igen en række nye V-Drums eltrommer fra Roland.

Rolands TD-30KV V-Pro-Drums byder på en række forbedringer, herunder nye pads, nyt lydmodul og forbedret rum-simulering.

Rolands V-Drums blev introduceret for lidt over 10 år siden og Roland har længe haft førerpositionen på eltrommemarkedet. I de senere år har Roland også lanceret digitalsæt i den mere prisvenlige afdeling og på forårets musikmesser præsenterer Roland igen en række nye produkter indefor digitaltrommesæt.

Eltrommer til den professionelle

I den mere professionelle ende kommer de nye TD-30KV/TD-30K V-Pro Serie, der har Rolands ”SuperNatural”-lyde med Behavior Modeling og avanceret anslagsteknologi, der gerne skulle kunne løfte niveauet for trommeslagerens performance, både mht. lydkvalitet og ”spilfornemmelse”; hvad enten man er i studiet (TD-30K) eller på live-scenen (TD-30KV).
Til pads er der bl.a. kommet nye kantsensorer og bevægelsessensorer og det nye lydmodul TD-30 giver bl.a. mulighed for styring af ”rumdybde” takket være en dedikeret Ambiens-fader, der giver øjeblikkelig adgang til en blød rum-ambience og overhead mikrofon-simulering. Der er også tilføjet USB audio-playback funktionalitet.

Skandinavisk vinder i trommekonkurrence

Roland har kåret en vinder af ”V-Drums World Championship 2012".

Førstepladsen gik til nordmanden Baard Kolstad og amerikaneren JP Bouvet nuppede sølvmedaljen.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.