af Nils Harbo

Rolands nye V-Drums sæt, der henvender sig til det professionelle segment, vakte stor opmærksomhed på Musikmesse 2015. Modellerne kan nu afprøves i forretningerne

TD25-KV koster knap 21.000 kr

Rolands nye TD25-K og TD-25-KV V-Drums er ret lækre! De nye sæt har lånt lydkvalitet fra flagskibet TD-30 og prismæssigt placerer TD-25K (ca. 15.500 kr) og TD-25KV (ca. 21.000 kr) sig i midten af V-Drums-serien og overtager dermed fra den roste TD-15-serie.

Der er kommet mange forbedringer, der gør sættet mere intuitivt at bruge og den seriøse trommeslager kan nu trække på arven fra de dyre modeller og få proffe V-Drums i mellemklassen.

Mere naturlig feeling

TD-25KV er den største af de nye modeller V-Drums i V-Pro Serien, beregnet til live-scenen med avanceret SuperNATURAL lydprocessor baseret på flagskibet TD-30.
Sættet er inkl. MDS-9SC stativ, 10'' mesh-head lilletrommepad, 6,5'' pads til tammer og en 8'' pad som gulvtam, crashbækkener og stortromme.

Roland har arbejdet meget med sagerne og fået pads og lydmodul til at arbejde godt sammen.
Lydprocessoren reagerer naturligt og levende på mange nuancer og giver en dynamik, som er essentiel for det musikalske udtryk. Hver nuance er detaljeret, præcis og glidende fra kantslag, hvivler, flams og ghost notes på lilletrommen til massive crashbækkenslag og bækkenhvivler.

Efter sigende er de nye sæt meget mere tæt på "akustisk feeling" end tidligere.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.