af Nils Harbo

Det australske firma havde sit mest succesrige år i 2016 og kan fejre 50 års jubilæum med lanceringen af en stribe nye mikrofoner

NTRV (tv.) er en ny båndmikrofon fra Røde og TFM-50 (th.) er en ny omni rørmikrofon, udviklet i samarbejde med den kendte klassiske musikproducer Tony Faulkner

Røde Microphones er stiftet af australieren Peter Freedman, hvis familie har rødder i Sverige og England. Hans forældre emigrerede fra England til Australien i 1966 og åbnede elektronikforretningen Freedman Electronics i Sidney året efter. I 1993 begyndte Peter Freedman at producere mikrofoner under navnet Røde og i dag omfatter The Freedman Electronics Group også prominente brands som Event Electronics, Aphex og SoundField.

Rødes bedste år

2016 har været firmaets mest fremgangsrige år. Røde har været hurtigt ude med mobile og praktiske løsninger til videofotografering - til de rigtige priser. Med eksplosionen af video og den store mængde YouTubere har Røde simpelthen været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Nye spændende mikrofoner

I jubilæumsåret 2017 lancerer Røde bl.a. NTR-V, en ny rør-ribbon mikrofon, NT-49 (ny rørmikrofon), NT-5 Matched Pair (studio kondensatormikrofoner) og en ny TFM-50 omni rørmikrofon, produceret i samarbejde med Tony Faulkner, velrenommeret producer af klassisk musik.

Udover de fine studiemikrofoner kommer der også en VideoMic Pro+ Premium video shotgun mikrofon og verdens første ambisonic (360 graders surround sound) mikrofon, kaldet VideoMic Soundfield.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.