af Nils Harbo

Yamaha fejrer i år ”125 Years of Passion & Performance” og ligger ikke på den lade side mht. lanceringer af nye produkter. Nu kommer de store MGP-mixere.

Yamahas nye MGP serie professionelle mixere med bl.a. high-end D-PRE mikrofonpreamps leverer fed, stor og blød lyd. Yamaha har bl.a. genskabt lyd og funktioner fra tidligere tiders eftertragtede klassiske EQ-moduler.

Yamahas 125 år jubilæum går ikke stille af sig; det fik man en forsmag på ved årets Musikmesse i Frankfurt.
Indenfor digitalpianoer er TransAcoustic Concept (TA) en revolution, der kombinerer det mest klassiske instrument, klaveret, med den nyeste teknologi, bl.a. i form af højtalere i låget, der giver meget akustisk lyd til digitale flygler og pianoer. Herudover er der kommet nye Clavinovas, to nye Silent Piano Systemer og nye Bösendorfer og Kemble klaverer.

Nye basser, guitarer og trommer

Til bassisterne er der bl.a. kommet en ny TRBX Bas-serie og Pacifica611VFM er et eksempel på nyt til guitaristerne. Til trommeslagerne kommer den nye Live Custom trommeserie og de nye redesignede DTX502 eltrommer.Til hjemmestudiet er en ny HS Serie Aktive Studio Monitors på vej.

MGP analoge mixerserie

I 2012 lancerede Yamaha en ny serie af små professionelle mixere, MGP Serien.

Navnet har ikke noget at gøre med den nyligt overståede Eurovision Song Contest!

MGP-serien repræsenterer på en måde et paradigmeskift indenfor kompakte professionelle mixere. Efter de små modeller fra foråret, udvides serien nu med en 24- og en 32-kanals model.

MGP serien er (analoge) professionelle mixere med bl.a. high-end D-PRE mikrofonpreamps leverer fed, stor og blød lyd. Yamaha har bl.a. genskabt lyd og funktioner fra tidligere tiders eftertragtede klassiske EQ-moduler.

Af digitale mixere fremviste Yamaha på Musikmesse 2013 iøvrigt CL Serien sammen med M7CL og LS9, samt en konstant udvidende mængde I/O-options, heriblandt Rio3224-D, Rio1608-D, Ri8-D, og Ro8-D. Så der er nok at vælge imellem hos fødselaren Yamaha.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.