af Nils Harbo

Til foråret lancerer Expressive E det nye instrument Osmose, et nyt keyboard med revolutionerende nye muligheder

De særlige tangenter på Osmose giver nye muligheder for dynamiske udtryk på synthesizer

 Mange kender keyboards og controllere som ROLI Seaboard og KMIs K-Board Pro.
Det er ”alternative” keyboards, der tilbyder musikeren hidtil uhørte muligheder for kontrol af det musikalske udtryk.

Nu har et nyt keyboard/synth-koncept set dagens lys.

Firmaerne Expressive E og Haken Audio har i syv år arbejdet på projektet, døbt Osmose, der lanceres i 2020.
Osmose er et nyt instrument, der har tre muligheder for kontrol af lyden for hver enkelt tangent. Der er tale om tangenter, der påvirkes mekanisk (og ikke touch control, som hos fx Roli og Touche). Man kan bl.a. lave vibrato og anslå tangenten kort og let på en helt ny måde, som kræver lidt indlæring.

Mange muligheder, mange synteseformer

Tangenterne driver en ny ”sound engine”, kaldet Eagan Matrix, der kombinerer forskellige digitale synteseformer, såsom physical modelling, additiv og subtraktiv samt FM, virtual analogue, granular og spectral synthesis.

Vil du være en af de første i verden, der spiller på det nye instrument, kan du betale et depositum og bestille dit eksemplar til levering forår 2020.

Prisen er ekstra lav i starten for de hurtige og lander nok på omkring 15.000-20.000 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.