Dave 8 Roadie er et nyt kompakt PA-anlæg til knap 3.400 kr

LD Systems nye PA-anlæg vejer kun 18 kg

Under motttoet ”You make it rock, we made it roll” har tyske LD Systems netop lanceret et nyt kompakt PA-system, der er let at transportere.

Dave 8 Roadie har næppe har fået sit navn efter en roadie, men måske snarere fordi det lette anlæg er nemt at have med ”on the road”. 

Subwooferen, der har indbygget 3-kanals mixer, yder op til 700 Watt og toppen med to diskantenheder  og 4”-enheder leverer mellemtone og diskant. Anlægget yder 117 dB SPL max og vejer 18 kg.

Dave 8 Roadie har tre inputs, med mulighed for XLR, jack, RCA og mini-jack og de tre kanaler kan bruges samtidig.

En god løsning for keyboardspilleren, solo-entertaineren, skoler eller som monitoranlæg. Dave 8 Roadie er i forretningerne allerede nu til en pris på knap 3.400 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.