af Nils Harbo

Ny batteridrevet guitar har indbyggede højtalere

The Unlimited Guitar er batteridrevet og effekter styres fra en iPhone. Guitaren er opfundet af to iværksættere fra San Francisco og forventes i handlen fra marts 2013.

To tidligere studerende fra Stanford University i Californien, Ari Atkins og Andrew Penrose, står bag Unplugged Instruments. Et firma, der har udviklet en guitar med indbygget forstærker og højtaler, der er placeret i guitarens lydhul. Guitaren, kaldet Unlimited Electric Guitar, er batteridrevet og yder 7 watt.

Med en app til iPhone kan man styre guitarens lyd og der er planer om yderligere udvikling af software, der bl.a. betyder, at man direkte kan uploade sin guitarmusik på Facebook eller Soundcloud. Atkins og Penrose søger i øjeblikket investorer og der er planer om at guitaren skal i handlen i marts 2013 til en pris lidt over 2.000 kr.

Gammel opfindelse

Det er ikke første gang nogen ”opfinder” en batteridrevet guitar, med ”det hele” indbygget, allerede i 60’erne havde Teisco og Hofner modeller på markedet. Men hverken disse eller tidligere projekter har opnået den store succes. Atkins og Penrose mener dog at de har forbedret guitarerne på en række fronter, men understreger at guitaren ikke matcher en Fender eller en Gibson, men mere blot er et sjovt alternativ for guitarister.

Endnu et fantasifuldt projekt fra håbefulde unge mennesker i musikbranchen!

Lad os se, om guitaren overlever.

Unlimited Electric Guitar

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.