af Nils Harbo

Mere end 70 forbedringer gir imponerende løft af populær software

Cubase er nu klar i version SX3 og musikproduktion med Cubase bliver nu endnu mere alsidigt.

Programmet har fået mere end 70 nye funktioner, herunder ”Audio Warp” realtime stretching (med bl.a. Acid-understøttelse), ”Play Order Track”, der genindfører patternbaseret sequencing og arrangering i grupper, en ny praktisk ”Inplace Editing” og mange andre nye redigeringsfunktioner, heriblandt en udvidet ”Freeze”-funktion.

Cubase SX3 kan nu for alvor i et og samme musikproduktionssystem håndtere både fuld indspilning og redigering af MIDI og audio, virtuelle instrumenter og komplet audiomixing.

Noget nyt er også brugerdefinerbare ”Workspaces”, vinduedesigns, der (akkurat som konkurrenten Logics Screensets) kan lette med at organisere desktoppen.

Som jeg allerede så på Frankfurtmessen i starten af året, så får Cubase nu også ”Total Recall” understøttelse med mulighed for integration af Yamaha’s Studio Manager og systemet ”Studio Connection”. Dette modulære redigeringssystem bygger bro mellem det virtuelle og det fysiske studie via integration af software og hardware.

Et kig på den nye Inplace Editor

Foto: Steinberg

En anden ny og spændende funktion er ”External FX Plugins”, der giver adgang til direkte integration af eksterne hardware effektenheder i VST audiomixeren. Man kan dermed bruge studiets foretrukne hardwareeffektenheder fuldstændig som om de var VST-plugins – inklusiv automatisk delaykompensation.

Cubase SX3 kan både køre under Windows og OSX og kan bruges med en stor mængde af audiointerfaces.

Cubase SX3 koster omkring 6.600,- kr. og skal du kun opgradere, kan det gøres fra knap 1.300 kr.

Den nye Studio Manager i SX3

Foto: Steinberg

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.