af Nils Harbo

Om en uge går det løs i Frankfurt

Der foregår hele to messer på en gang i messeområdet i Frankfurt

MUSIKERENs grejredaktion er med, når Frankfurt i næste uge summer af musik, events og musikinstrumentudstilling.

De to store internationale messer Musikmesse og Prolight & Sound finder sted fra tirsdag d. 4. april til lørdag d. 8. april 2017.

What a mess

Prolight + Sound er en international messe for professionelt entertainment-udstyr, dvs. scene, PA, lys og lyd.
Musikmesse er en messe for musikinstrumenter og faghandel har i de sidste par år ændret fokus og i langt højere grad begyndt at satse på musikere og slutbrugere, hvor man tidligere har haft fagfolk og musikbranche som primær målgruppe.

Musikmesse 2017 byder på mere 1.000 arrangementer, koncerter og events både indendørs i hallerne og ved udendørsarrangementer i det gryende tyske forår.

Topguitarister

Steve Stevens (bl.a. kendt fra Billy Idol og Michael Jackson) og guitarister som Jen Majura (Evanescence), Jost Nickel (Jan Delay), Herman Li (Dragonforce) Alex Landenburg og den legendariske songwriter, studioguitarist og liveperformer Bruce Gaitsch fra Nashville er blandt de topguitarister man kan komme tæt på, når de giver performances og masterclasses på Musikmesse 2017.

Brandworld Drums

På Musikmesse kan man opleve konceptet Brandworld Drums, der dækker over en masse begivenheder for trommeslagere. 

I fire områder, Drum Camp, Drum College, Drum Academy og i Brand Area kan man møde trommeslagere som Alex Landenburg, Jost Nickel, Will Hunt, Chris Coleman og Michael Schack.

Den anerkendte trommeunderviser Mike Johnston, hvis site www.mikeslessons.com er utrolig populær på nettet, giver gratis timer på Drum Camp og på Drum College, der hører til blandt de mange interessante events man kan opleve på Musikmesse 2017.

Sidste år blev Musikmesse besøgt af mere end 100.000 gæster fra over 130 lande.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.