DJs, musikere, producere og musikforretninger stimlede sammen til SC Sounds event på Rust, hvor Native Instruments præsenterede musikinstrumenter og en nyhed, der snart rammer forretningerne

Wayne Wilson, DJ og producer fra London, viser den nye Machine Studio frem på Rust. Foto: Nils Harbo

Musikproduktion for DJ's med computere, controllere, triggerpads og software er stadig en niche, alligevel var der flot fremmøde, da en stribe dedikerede Native Instruments-brugere dukkede op til SC Sound event på natklubben Rust i København.

Det tyske firma med 400 ansatte i Kreuzberg, Berlin er blevet rigtig stort, siden man introducerede de første produkter i 1996.

De kendte produkter omfatter bl.a. trommesoftwaren Battery, sampleren Kontakt, DJ-værktøjet Traktor, controlelren Machine og studioproduktionspakken Komplete.Der er nu 700.000 Komplete-brugere i verden og det er noget af en rekord.

Wilsons way

På Rust kunne man opleve Sebastian Wild og Wayne Wilson, der fortalte om NI's produkter.

Og så havde de den helt nye Machine Studio med.
Machine Studio er på gaden om få uger og er en mellemting mellem en groovebox, sampler, controller og effektmaskine. Den nye maskine fås i sort eller hvid og er en dedikeret hardware-controller med displays, triggerpads, dreje-controllers og navigeringsknapper.

Machine Studio er ikke en harddisc-recorder, snarere et instrument for DJ's og elektroniske musikere. Med to nye indbyggede high-resolution skærme, pads, jog-wheels og knapper til det hele har instrumentet bl.a. en god brugerflade og et omfattende lydbibliotek.

Wayne Wilson, der er musiker og producer i London, fortalte begejstret om maskinens faciliteter med effektiv lydbrowsing, avanceret editering og nye fleksible drumsynths.

På bedste tyske maner, brugte han en ret stor del af demo'en på at vise og redigere stortrommen, der er hjertekulen i 85% af al elektronisk musik. Her tabte han nogle af tilhørerne, der ikke alle var lige så dedikeret som han!

Men en rigtig spændende aften for nørderne.

Machine Studio fås i cool sort eller hvid og forventes at komme til at koste 7.250 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.