af Nils Harbo

Gibson ekspanderer stadig, bl.a. med opkøb af Philips, og imponerer på NAMM med hel stribe af nye 2015 "New Model Year"

Jakob Rasmussen fra Gibson-distributøren Luthman med en Gibson Les Paul Classic 2015 New Model Line.

Gibson har en ret flot stand på NAMM og hvad der slår grejredaktionen, er at der findes flere ”mærkelige” instrumenter, som man aldrig vil få at se i Skandinavien.
Det gælder fx  Les Paul hovedtelefoner og Neat Microphones (stiftet af udbrydere fra Blue Microphones). Gibson har via firmaet Woox Innovations købt rettighederne til at bruge navnet Philips, så nu kan man også se Philips-højtalere fra Gibson!

Ny model hvert år

På guitarfronten har Gibson indført princippet New Model Year, der betyder at man hvert forår introducerer en hel ny kollektion. På væggen hænger allerede en hel stribe guitarer, der udmærker sig ved en række smart tænkte innovationer, såsom det automatiske tuner-system Gibson G FORCE, der har været undervejs i 8 år nu og stadig forbedres.
Min-ETune er en simplificeret udgave af det motoriserede system, der oprindelig blev udviklet i Tyskland af Chris Adams under navnet Tronical (testet af grejredaktionen i 2006).

Andre forbedringer er justerbar sadel, lavet af messing, på toppen af guitarhalsen (og så kaldet Zero Fret). Virkelig fiks ide, hvis du fx spiller slide-guitar, så kan du med en umbragonøgle meget nemt hæve højden på strengene.

I anledning af at les Paul i 2015 ville være fyldt 100 år, hylder Gibson guitarlegenden med et hologram på bagsiden af alle Les Paul guitarers hoved og så selvfølgelig hans signatur på forsiden.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.