af Nils Harbo

De to metal-guitarvirtuoser Mark Tremonti og Michael Angelo Batio er gode venner. Også efter at Tremonti under en lydprøve prøvede Michael Angelos Batios T-Rex distortion-pedal – og beholdt den! Se interviewet med de to superguitarister og se Tremontis første T-Rex signature-pedal, en phaser.

Michael Angelo Batio er kendt for sin særlige guitar og teknik, hvor han spiller på en specialbygget dobbeltguitar.

Mark Tremonti hører også til i den hårdtslående ende af rocken. Han dannede Creed i 1994, der blev USAs største rockband omkring årtusindskiftet. De solgte 30 millioner plader over små 10 år, indtil bandets sanger gik solo.

De tre oprindelige medlemmer dannede herefter Alter Bridge, der stadig er Tremontis foretrukne ”spillested”. I interviewet kommenterer han de mange rygter om Creeds gendannelse.

Mark Tremonti spiller på en PRS Guitar signature-model og bruger også en Morley signature wah-wah pedal. T-Rex faseren er en nyhed, der lanceres på NAMM 09 under navnet ”Tremonti”.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.