af Nils Harbo

I næste uge åbner den store amerikanske musikudstilling Winter NAMM 2014 i Anaheim, Californien. Fender, der også har sine rødder i Californien, benytter lejligheden til at markere 2014 som 60-året for fødslen af deres mest ikoniske elektriske guitar: Fender Stratocaster.

På det kommende NAMM Show kan man se fire nyudgivelser 60’th Anniversary Stratocasters Strat i forskellige versioner, men der er endnu ikke sluppet mange oplysninger ud om guitarerne

Guitaren ses overalt, når der tales rockmusik og der går ikke en dag, uden du hører den karakteristiske lyd af en Strat. Senest på sidste års store hit ”Get Lucky” med Daft Punk, hvor Nile Rodgers spiller guitar rytmefunk med sit karakteristiske groove.

Nile Rodgers, der selv er 60 år, ”opfandt” Get Luckys akkorder og groove på sin slidte 1959 Stratocaster, der går under navnet ”The Hitmaker”.

På det kommende NAMM Show kan man se fire nyudgivelser 60’th Anniversary Stratocasters Strat i forskellige versioner.

Læs historien om Fender og Stratocasteren her:

60 år med Fender Stratocaster

Allerede fra den spæde start vakte guitaren opsigt og den har været med til at forme populærmusikken op gennem alle 60 år. Soundtracket til dit liv, hvis du fx har lyttet til ”That’ll Be the Day” (The Crickets, 1957), “Purple Haze” (Jimi Hendrix Experience, 1967), “Smoke on the Water” (Deep Purple, 1972),“Show Me How To Live” (Audioslave, 2003), ”Gravity” (John Mayer 2006), “Dani California” (Red Hot Chili Peppers, 2006) eller ”Forget You” (Cee Lo Green’s 2010).

Fender Stratocaster er ikke kun et ikon indenfor amerikansk design. I hele verden er den kendte guitar med de karakteristiske former blevet synonym med en hel musikalsk genre: rockmusik. Efter 60 år har Stratocasteren stadig et tidløst design og er et fantastisk værktøj, der gør det nemt for en guitarist at få sin lyd fra hjerte til højtaler.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.