af Nils Harbo

Gibson genudgiver populære guitarmodeller

SG original er en 2013-udgave af den populære guitar, der oprindelig blev introduceret i 1961

”Sometimes, the original is the best” sagde Gibson på NAMM 2013 og introducerede med disse ord SG Original, en Gibson-guitar med rødder tilbage til de tidlige 60’ere.

SG er et ikon indenfor classic rock og blues og udødeliggjort af bl.a. AC/DC, Frank Zappa og Carlos Santana.
SG’en blev oprindelig introduceret i 1961 og den nye model ligger sig helt tæt op ad tresser-originalen, med tidstypisk hals og hoved, smalt '61 slagbrædt og '57 Classic humbucking pickupper. Guitaren ventes at lande på en pris under 20.000 kr.

Aerosmith og 1959 Les Paul

En anden legendarisk guitar sås også på NAMM, idet Aerosmith-guitaristen Joe Perry lægger navn til en genskabt 1959 Les Paul. Netop denne 59-model er sjælden og Joe Perrys original regnes for at være et af de fineste eksemplarer. Kopien er omhyggelig udført i Faded Tobacco Burst og fås aged og signed for en pris op imod 55.000 kr.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.