af Nils Harbo

Sennheiser Nordic har ansat nye folk, der viser nyt udstyr frem i Frankfurt

Jacob Navne med den nye Sennheiser højtaler, der styres trådløst fra iPad og iPhone

Jacob Navne er ingeniør, lydmand og manden bag det meget bag det meget ”musikalske” lydmålesystem 10EaZy, som danske spillesteder og festivaler er begejstrede for. Efter en fortid som lydmand på bl.a Vega og Roskilde Festival har han nu sagt farvel til det usikre liv som freelancer og er startet som produktspecialist for Sennheiser Nordic.

Vi møder en glad mand på Frankfurt, der bl.a. fortæller om Sennheisers nye trådløse højtaler LSP 500 PRO loudspeaker med tilhørende app. Højtaleren er Sennheisers første og den nye enhed er beregnet til events, kongresser, pressekonferencer osv.

Jacob Navne viser også søsterselskabet Neumans studiemonitor frem, der har fået et gevaldigt ansigtsløft. Den nye model hedder KH 310 A og er en nærfeltsmonitor, der bygger på erfaringerne fra Klein & Hummel, som Neumann overtog for et par år siden. Smukt og rent lyder den.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.