af Nils Harbo

Mange har reageret over artiklen "Det sure æble- Apples varme vinter". Nu følger vi op på forholdet mellem pladeselskaberne, musikerne og Apples iTunes. Hvor meget tjener de hver især?

MUSIKERENS artikel om Apples modvind (fra 30.11) fik rigtig mange læserreaktioner.

Mange har reageret over artiklens udsagn om iTunes monopolagtige status på musikmarkedet og flere mener at artiklens antydninger om at de lave priser på download har kostet musikerne penge, er forfejlede.

Det gælder også Christian Schlelein, der er redaktionssekretær på MyMusic.dk.

Han siger i sit indlæg bl.a.: ”Jeg forstår ikke indignationen over, at iTunes sælger tracks for 8 kr. Singlen har de sidste par årtier udelukkende tjent som middel til albumpromotion. Bortset fra en meget lille håndfuld runaway pophits har man ikke tjent nævneværdigt på at udgive singler siden engang i 50’erne. Det er derfor en noget forfejlet analyse Nils Harbo opstiller om iTunes prissætning på tracks. Faktum er, at iTunes har gjort track-download til en profitabel forretning, hvad singlesalg ikke har været længe. Og den lave prissætning spiller naturligvis en afgørende rolle for den forretning. Hvis iTunes satte prisen pr. track til 40 kr., kunne de godt dreje nøglen om.”

Mikael Højris har forhandlet pladekontrakter for mange musikere

Foto: DMF

Vi har spurgt en anden om disse forhold.

Mikael Højris er faglig konsulent i DMF og har i mere end 10 år forhandlet kontrakter for musikere og med pladeselskaber og fulgt den økonomiske udvikling på området.

Mikael Højris fastslår at et fald i udsalgsprisen også betyder et fald i musikerindtægter. ”Generelt kan man sige at musikernes andel af indtægterne ved onlinesalg er den samme som den andel de har af almindeligt pladesalg, dvs. typisk et sted imellem 5% og 15% royalty af pladeselskabernes nettoindtægter ved salget; alt efter vilkårene i deres kontrakter”, siger Højris. ”Derfor betyder et fald i salgsprisen også et fald i musikernes indtægter. Ved en trackpris på 8 kr. vil pladeselskabet fra f.eks. iTunes modtage ca. 5 kr. og musikerne får deres royalty-%-andel af dette beløb, altså typisk et sted mellem 0,25 kr. og 0,75 kr. per solgt track”.

Sådan fordeles

Foto: /Grafik: Nils Harbo

Erhvervsøkonomi

Christian Schlelein bidrager i sit indlæg også med mere erhvervsøkonomiske synspunkter:

”Sænker man prisen på en vare, vil afsætningen formentlig stige. Under de rette omstændigheder vil den samlede indtjening ligeledes stige,” skrev Schlelein i sit indlæg.

Han mener, det derfor er forkert at udnævne Apple til skurk.

Om pladeselskabernes forhold til iTunes siger Schlelein: ”Det er korrekt, at pladeselskaberne har brokket sig højlydt. Det skyldes flere forhold. For det første har pladeselskaberne aldrig været interesserede i at tjene penge på singler. Derfor den absurd høje pris. Albumsalg er en meget bedre forretning. Når først en sang går hen og hitter vil man hellere sælge 50.000 albums til 150 kr. end 50.000 singler til 40 kr. Omkostningerne ved at producere et helt album er kun en brøkdel af indtjeningen, hvis det går hen og hitter.

Hvis pladeselskaberne selv havde stået for en download-portal, kan man rolig regne med at singler ville koste det hvide ud af øjnene, hvis de overhovedet ville blive udbudt. Så selvom singlesalget er voldsomt for opadgående, takket være iTunes, så koster det altså på bundlinjen hos selskaberne at de ikke længere kan kontrollere prisen på singler - og dermed holde en høj indtjening på at bundle deres produkter”!

I Danmark koster der 8 kr. at købe et nummer i iTunes, der tjener ca. 1,40 kr. pr. ekspedition. Pladeselskaberne får ca. 4,50 kr. og musikerne ca. 45 øre til deling pr. nummer.

Foto: Apple/iTunes

Pladeselskaberne ikke venner med iTunes

Christian Schelein har også andre forklaringer på, hvorfor pladeselskaberne har det svært med Apple: ”iTunes har noget nær monopol på online salg. IFPI anslår at iTunes har ca 68% af det amerikanske marked (Apples egne nye tal anslår 88%, red.). Når man som iTunes sidder på så stor del af detailmarkedet, har man gode kort på hånden når der skal forhandles med leverandørerne, her pladeselskaberne. Det er præcis derfor at selskaberne ikke kan gennemtrumfe højere priser på tracks”.

Mikael Højris mener at udviklingen har både positive og negative sider. ”De kontraktvilkår som musikerne tilbydes fra hovedparten af pladeselskaberne er blevet stadig ringere i takt med at pladebranchen har følt sig presset. Til gengæld betyder muligheden for at selvudgive, bl.a. via nettet, at langt flere har en mulighed for selv at tilbyde deres musik til forbrugerne "udenom" pladeselskaberne.

Om de kommer til at opnå indtægter ved det er i sidste ende noget forbrugerne bestemmer.”

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.