af Nils Harbo

Dynacord udvider med nye højtalere i Vertical Array-serien

Hele Dynacords Vertical Array familie

Nu introducerer Dynacord TS 100 og TS 200, der er to nye medlemmer af Dynacords kompakte højtalerfamilie.

ElectroVoice, Dynacord og RTS er firmaer under den tyske Bosch-koncern og Dynacord har de sidste par år satset stort på den nye Vertical Array-serie.

De to nye modeller tager igen sigte mod det professionelle marked, musikere og AV-installationer.
TS 100 er en Vertical Array søjle, med tovejs system, der yder 150W/RMS, mens TS 200 yder det dobbelte.

Sætter man 2 x TS200 sammen med den velkendte Power Sub 312 (der har fået et ansigstløft) har man et superprofessionelt og vellydende PA-system for kun lidt over 28.000 kr.

TS100 og TS200 er igen fremstillet af lette aluminiumskabinetter, der tåler landevejens strabadser, samtidig med de har et elegant udseende. Lyden styres af højteknologisk indmad og alle enheder er beskyttet mod termisk overbelastning.

De to nye højtalere blev vist frem på InfoComm MEA messen i Dubai i oktober.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.