af Nils Harbo

Ihan Haydar er en musikalsk trommeslagerkomet, der kan opleves på Zildjian Day i Pumpehuset d. 18. November. Ihan startede sin karriere som trommeslager for vinderen af European Song Contest, Soluna Samay, og er i dag trommeslager i bandet L.I.G.A., der også medvirker i Pumpehuset.

Ihan Haydar er et helt specielt talent

"Det er sådan med piger at de i folkeskolen ikke rigtigt tør komme frem og sige at de gerne vil prøve. Og hvis de gør og failer lidt, så bliver det hurtigt til at trommer er sådan en drengeting og så giver de op," siger Ihan. "Jeg håber at jeg kan være med til i fremtiden, at inspirere andre kvinder til at turde at vælge at blive trommeslagere."

Ihan er med på Zildjian Day i Pumpehuset, hvor hun fortæller om sin karriere og særlige trommeteknik, der bl.a. indbefatter at hun står op og spiller på sættet. Ifølge arrangørerne EM Nordic, vil de to drenge fra L.I.G.A. også dukke op i Pumpehuset og give et par surprise-numre med Ihan.

Ihan Haydar er på rekordtid er stormet frem, efter produceren Chief One placerede hende i trommestolen, da Soluna Samay vandt European Song Contest i 2013. Idag er Ihan trommeslager i bl.a. Zen og det storsælgende band L.I.G.A., der også er produceret af Chief One.

Piger går op i farver

 

Ihan Haydar spiller på Mapex trommer med Zildjian bækkener. I et interview på EM Nordics hjemmeside fortæller hun hvorfor. "Jeg var i 4Sound for at prøve de sæt de havde og Mapex var det jeg forelskede mig i, fordi det lød som jeg kan lide det og jeg kunne se mig selv med det live og så fordi det havde nogle flotte farver..... Og det går piger op i!", fortæller hun.

"Mapex Saturn sættet havde også nogle gode størrelser til mig, for jeg er ret lille og der skal ikke ret meget til før at jeg drukner i et kæmpestort trommesæt. Jeg synes det var classy, uden at være for meget."

Trommer for alle pengene

Ved det store arrangement i Pumpehuset bliver der clinics, koncert og masterclasses med en masse lækkerier for trommeslagere. Udover Ihan kommer  Mike Mangini, (Dream Theater) og Gavin Harrison (Porcupine Tree & King Crimson). Danske Jan Lysdahl og Thomas Holmen kommer også og deler ud af deres erfaringer.

Morten Toft Hansen fra det danske melodiske metalband Raunchy er også på plakaten. Raunchy er aktuelle med deres sjette album, ”Vices.Virtues.Visions”, der udkommer et par dage før det store trommearrangement.

Læs mere her:

Trommer taler i Pumpehuset

Zildjian Day - international tour

Ihan i den øverste liga

Ihan Haydar og L.I.G.A. har hittet stort med "Julia" og "Skylder dig ik' noget"

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.