af Nils Harbo

Native Instruments har lanceret tre nye softinstrumenter, der byder på etnisk og eksotisk percussion

Vellydende percussion med afrikansk vibe er en af nyhederne fra Native Instruments

Native Instruments præsenterer nu tre nyheder i ”Discovery” serien med autentiske etniske instrumenter fra Cuba, Afrika og Bali.

Cuba

Til en pris under 800 kr pr. stk, kan man få cubansk lyd i sine produktioner med softinstrumentet ”Cuba” til Kontakt-sampleren. 11.970 forskellige  samples, bestående af vellydende percussion, ensembler, rytmisk og melodiske patterns, som skudt ud af Havanas gader, der giver ”heat” og caribisk ø-stemning til dine produktioner.

Bali

Den anden nyhed er ”Balinese Gamelan” der, som titlen antyder, lyden af Bali og Gamelan. Gonger, køller og ”metallophoner” smelter sammen i forskellige lyde, der både kan bruges enkeltvis og i mere symfoniske opsætninger.

Afrika

Den sidste nyhed er ”West Africa”, der byder på en varieret samling af etniske percussion og melodiinstrumenter fra det vestlige Afrika. Instrumenterne kan kombineres i ensembler og bruges med den indbyggede sequencer eller man kan bruge enkeltsamples. Der er samplet 6 akustiske percussioninstrumenter i alle mulige afskygninger og 8 akustiske tonale instrumenter, inkl. stryger og blæseinstrumenter.

Hver pakke indeholder ca. 3 GB samples og instrumenter kører under NIs Kontakt-sampler.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.