af Nils Harbo

Det er blevet nemmere at lave musik på farten. IK Multimedias iRig, der er verdens mindste "full size"-keyboard er nu kommet i en Pro-udgave, kompatibel med alle mobile platforme

iRig Keys Pro er et ultrakompakt controller-keyboard

IK Multimedias transportvenlige controllerkeyboard iRig Keys til ”music on the road” er nu klar i en universel udgave, der er er fuldt kompatibel med Android, iOS og Mac/PC.

iRig Keys Pro har 37 anslagsfølsomme tangenter i full-size og det er muligt at spille ”normalt” med to hænder, samtidig med at keyboardet kun vejer 1.59 kg og fylder 59 cm i bredden.

Det nye keyboard er lige så anvendelig som en bærbar MIDI keyboard/controller og en perfekt løsning, hvis man vil have et enkelt tastatur til brug i begge situationer.

Kan tilsluttes Mac eller PC via USB til brug med DAW og computerbaserede softwareinstrumenter eller tilsluttes tablet (Lightning eller 30 pin dock-stik), når du er ude med din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-enhed.

Det lille keyboard har maksimal spillekomfort og alsidighed, da iRig keys Pro også har modulation og pitch-bend hjul; samt stik, så man kan tilslutte en sustainpedal for en endnu mere realistisk klaveroplevelse eller expressionpedal til styring af kontinuerlige parametre som volumen, tremolo, vibrato, rotary højttalerhastighed mv.

Prisen er knap 1.000 kr. (pedalerne medfølger dog ikke ved køb).

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.