af Nils Harbo

SkyTracks er software, der får musikproducere til lettere at arbejde på tværs af platforme

SkyTracks er cloud-baseret og virker kun via en browser

Skytracks blev lanceret i 2016, baseret på ideen om at skabe en browserbaseret DAW (harddiskrecorder). Resultatet er en nyskabende platform og plug-in, designet til online-samarbejde mellem DAW'er.
Hvis en producer eksempelvis kører Pro Tools og ønsker at arbejde med en ven, der er på Logic, kan begge arbejde via SkyTracks. Man uploader sine spor eller stems til SkyTracks, der synkroniserer og opdaterer data og indspilninger med samarbejdspartnerne i realtid. 

Del indspilninger direkte fra din recorder

Firmaet er baseret i Montreal, Canada og udviklerne har konstrueret softwaren sådan, at det skulle være lettere at lave musik på tværs af programmer som  ProTools, Logic og Soundbridge.

Via SkyTracks Extender kan man også bruge VST/AU synthers i sin browser. Og man kan indspille direkte i skyen.

Det betyder at musikere lynhurtigt kan arbejde på tværs fra alle steder i verden – blot med internetadgang. Men man slipper dog ikke for at bounce (nedmixe og eksportere) sine spor først og herefter uploade dem til SkyTracks.

Det er gratis at melde sig ind i SkyTracks communitiet, hvor man kan oprette det første projekt gratis og invitere et ubegrænset antal samarbejdspartnere (der dog også skal være meldt ind).

Vil man være Pro Studio bruger koster det lidt under 50 kr pr. måned at abonnere.

Det er også muligt at købe op til 25 projekter med 25 GB lagerplads i skyen for cirka 100 kr. pr. måned.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.