af Nils Harbo

Dennis Flacheberg vender tilbage til hjembyen og spiller med Helge Engelbrecht ved Pas På Hørelsen arrangement i Næstved d. 6. november

Man kan møde en af Danmarks bedste guitarister Dennis Flacheberg til Pas På Hørelsens koncert i Næstved. (Foto: Jacob Crawfurd)

Dennis Flacheberg er måske ikke så kendt blandt almindelige danskere, men i Næstved og i den danske musikbranche ved alle hvem den 33-årige talentfulde guitarist er.

Dennis er opvokset i Haslev og Næstved og har fået sin musikalske uddannelse via medvirken i et hav af lokale bands, skolekoncerter og teatershows. Nu spiller han med den danske elite, rækkende fra Burhan G, Wafande, L.I.G.A, Peter AG, Mathilde Falch til Johnny Logan og Sanne Salomonsen.

Mandag d. 6. november er han tilbage på Næstved Musik og Kulturskole, hvor han spiller med Helge Engelbrecht ved en Pas På Hørelsen "infokoncert". Dennis vil desuden dele ud af sine erfaringer med in-ear monitors, som han har brugt længe.

Ved arrangementet kan man desuden opleve forskellige andre monitorløsninger, da Niels Andreassen fra Proffshoppen også er med denne aften. Dennis Flacheberg selv er stor fan af Shures in-ear headphones SE846, der også er en af de lidt mere dyre løsninger med superlyd, bl.a. takket være de fire high-definition mikrodrivere med ægte subwoofer.

For nogen tager det mange jobs at vænne sig til in-ear

”Det absolut bedste ved in-ear er at man kan spille lavere, musikken bliver blød og lækker og man bliver mindre træt, både mht. fysik og ens stemme,” siger Dennis Flacheberg.

Ifølge Flacheberg er de fleste lydmænd rigtig glade for in-ear og fx på festivaler med tæt program er det hurtigere at lave en opstilling med in-ears, i forhold til et traditionelt setup med monitorkasser.

Men for nogen er der tilvænningstid for in-ears, fortæller Dennis Flacheberg, men måske især for guitarister, der har mange nuancer i deres lyd. Men ellers er der få ulemper.

”En ulempe kan være, at hvis in-ear systemet ikke er indstillet helt ordentligt, kan man miste kontrol og fokus, hvis det ikke lyder godt i ens ører. Man er jo følsom over sin guitarlyd og lydbilledet kan godt blive udynamisk. Men det er sjældent det sker, jeg har lært over mange jobs at få optimeret lyden.”
Ved turneer, hvor der har været god tid til produktionsøvere, bliver in-ear-systemet også indstillet grundigt og man har et rigtig godt udgangspunkt, hvis der har været tid til at kæle for detaljerne.
”Hvis fx min guitarforstærker er tunet rigtig ind og lyder godt, så kan det sjældent gå galt. Og panorering er fx en rigtig fed ting. Og så får man også passet på sine ører,” siger Dennis Flacheberg

Se mere in-ear grej

Kampagnen ”Pas på hørelsen” hjælper musikere med at passe på et af de vigtigste værktøjer en musiker har, nemlig ørene. Ved arrangementet i Næstved kan man personligt få at høre om hvordan man som musiker kan beskytte sig selv og sine ører.
Man kan stille spørgsmål til Dennis Flacheberg og få demonstreret forskellig udstyr af både Dennis og Niels Andreassen fra Proffshoppen, der tager spændende løsninger med.

 

Tilmelding til koncert i Næstved

Med Helge Engelbrecht og Dennis Flacheberg her

Mange løsningsmuligheder

En af de mange in-ear løsninger er Shures in-ear headphones SE846. En professionel løsning med superlyd, bl.a. takket være de fire high-definition mikrodrivere med ægte subwoofer. 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.