af Nils Harbo

Rolands nye V-Drums bliver præsenteret i Aalborg, Aarhus, København og Odense

De nye V-Drums kan opleves i maj måned i fire store danske byer

Rolands eltrommer er populære i mange sammenhænge, bl.a. fordi de kan spilles meget lavt. De er derfor perfekte til øvebrug og undervisningssammenhæng, men også for den optrædende musiker, der vil have styr på lydstyrken.

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

På DMFs kommende temaaftner kan man høre og prøve den helt nye serie V-Drums, der blev præsenteret på forårets musikmesser.

Både til prof og privat

Rolands V-Drums blev introduceret for lidt over 10 år siden og Roland har længe haft førerpositionen på eltrommemarkedet. I de senere år har Roland også lanceret digitalsæt i den mere prisvenlige afdeling.

I den mere professionelle findes nu TD-30KV/TD-30K V-Pro Serie, der har Rolands ”SuperNatural”-lyde med Behavior Modeling og avanceret anslagsteknologi, der gerne skulle kunne løfte niveauet for trommeslagerens performance, både mht. lydkvalitet og ”spilfornemmelse”; hvad enten man er i studiet (TD-30K) eller på live-scenen (TD-30KV).

Mere ambience-kontrol

Til pads er der bl.a. kommet nye kantsensorer og bevægelsessensorer og det nye lydmodul TD-30 giver bl.a. mulighed for styring af ”rumdybde” takket være en dedikeret Ambiens-fader, der giver øjeblikkelig adgang til en blød rum-ambience og overhead mikrofon-simulering. Der er også tilføjet USB audio-playback funktionalitet.

De nye eltrommer kan opleves her:

DMF "Pas på hørelsen" temaaftner

  • Aalborg, tirsdag den 22. maj på Skråen
  • Aarhus, onsdag den 23. maj på VoxHall
  • København, onsdag den 30. maj på Lille Vega
  • Odense, tirsdag 29. maj på Kansas City

LÆS MERE: Tilmelding efter først-til-mølle her

Rolands TD-30KV V-Pro-Drums byder på en række forbedringer, herunder nye pads, nyt lydmodul og forbedret rum-simulering.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.