af Nils Harbo

Ny percussion-pad på vej fra Roland

Prisen for HPD-20 Handsonic ventes at lande på knap 7.000 kr

Om en måneds tid vil den være i forretningerne: HPD-20 HandSonic, den nyeste håndpercussion-enhed fra Roland.

Percussionister, der i lang tid ikke har stiftet bekendtskab med Rolands pad-percussion, vil blive overrasket over hvad den nye enhed kan præstere. For knap 7.000 kr. får man en super dynamisk ”hånd-pad” med 13 triggerpads, fleksible kontrolmuligheder, Rolands ”SuperNatural” lydprocessor, lydbank med 850 dynamiske lyde, MIDI IN/OUT og USB.

HPD-20 indeholder mange kontrolmuligheder, der giver muligheder både live og i studiet. Udover D Beam controlleren findes en særlig knap, der giver adgang til real-time ændringer i lydparametre, så man hele tiden har fuld kontrol over lydene. En højkvalitets rumklangsenhed og indbygget multieffektprocessor, specielt tilpasset percussion og trommer, giver mulighed for at lave meget fyldige og brede lyde -og  man kan importere egne lyde via USB, så man kan bruge egne samples.

HDP-20 kan ydermere stilles op i et stativ og man kan connecte hi-hat og stortrommepedal, så set-uppet kan blive meget mere fleksibelt.

HPD-20 er til levering ca. medio oktober.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.