af Nils Harbo

En af Danmarks mest erfarne lydteknikere deler ud af sin store viden på ny dansk hjemmeside

Tom Rønlov Andersen deler ud af sine lydtricks

Tom R. Andersen har arbejdet som tekniker og producer gennem 38 år, de fleste i Feedback studiet i Aarhus. Tom styrede både knapper, lyd og psykologi når Gnags, Thomas Helmig, Michael Falch,Søs Fenger og andre af de store danske navne var i studiet.

Nu har den rutinerede lydtekniker samlet en stribe af de bedste gode råd og guldkorn og udgivet dem på hjemmesiden tomstricks.dk. Her deler den dygtige mand gavmildt ud af gode råd og erfaringer, opnået efter mange år blandt musikere.

Inspiration til alle

”Jeg håber jeg kan virke som inspiration til gode optagelser både i hjemmestudier og i mere veludstyrede studier, siger Tom R. Andersen, der gennem årene har mødt mange typer musikere, lige fra de ydmyge til stjernerne og krukkerne.

På siden kan man derfor finde gratis gode råd om alt lige fra mikrofoner til monitors og høre Toms bud på hvordan man håndterer bandkonflikter i en presset studiesituation.

De vigtige detaljer

En interessant website, hvor man får en masse know-how, fra manden i midten; også med et par bemærkninger til nyere indspilningsteknologi.
I en tid, hvor producererhvervet er smeltet sammen med lydteknikererhvervet, vil nogle yngre elektroniske musikere måske finde noget af materialet lidt bedaget, mens andre med begejstring vil suge til sig af de mange interessante detaljer Tom R. Andersen har iagttaget fra et langt liv blandt mikrofoner og mixerpulte.

Besøg hjemmesiden tomstricks.dk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.