af Nils Harbo

Fra italienske IK Multimedia vælter det ud med nyheder til iPad, iPod og iPhone

iRig Pre er en ny forforstærker og interface til alle typer mikrofoner, så de kan tilsluttes iPad eller iPhone

IK Multimedia præsenterer på Frankfurt en stribe af deres nyeste gadgets og devices til Apples iPad, iPod og iPhone. En af nyhederne er mixprogrammet iRig Mix, der for 600 kr. laver din iPhone om til en dj-mixer.

Bedre mikrofonoptagelse på iPad
En anden nyhed er den nye iRig PRE. Det er en mikrofonpreamp, designet specielt til iOS-enheder, der gør det muligt for musikere at tilslutte alle mulige typer mikrofoner - fra almindelige scenemikrofoner til dyre studiemodeller med iPhone, iPod Touch eller iPad.

Mikrofonen tilsluttes direkte til standard XLR-stik iRig PRE uden behov for ekstra kabler eller adapterer. På toppen er placeret en gainkontrol, der giver brugeren mulighed for hurtigt at lave præcise niveauindstillinger, og det indbyggede 9V batteri leverer den nødvendige phantom-power til studie- kondensatormikrofoner i mindst i 15 timer med uafbrudt brug.
Der er også mulighed for tilslutning af stereohovedtelefoner. Prisen for iRig Pre er 239 kr., og den forventes til levering i april.

Ny stomp-pedal

Den nye iRig Stomp er en ”stomp-pedal”, der gør det muligt at koble en app sammen med guitaristens eksisterende pedalbræt. Man tilslutter sin guitar til iStomp og videre til iPad, og starter sin amp-app op (som fx Amplitube eller en anden forstærkersimulering). Via iStomp kan lyden sendes videre til pedalbræt eller direkte i PA eller forstærker. Prisen ventes at lande på omkring 360 kr., når den lander i musikforretningerne, hvilket sker snart.

Ny mikrofon

En anden nyhed fra IK Multimedia er iRig Mic Cast, som er en ny mikrofon til direkte påsætning på iPad eller iPhone. Den forbedrer optagelser betydeligt og kan fx bruges i undervisningssammenhæng, til at optage speak eller til at optage bandet i øvelokalet. Prisen er 239 kr., og den kan allerede fås i danske forretninger som fx 4Sound.

Den nye iRig Cast forbedrer optagelse på din iOS-enhed.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.